71
vorde til Afgang i Statens Flor og Velstand, ikke fordi at Almuens Riig¬
dom virkelig, i sig selv og uden dens Misbrug, er Staten skadelig, ney,
contrair! jo meere formuende Almuen er, jo meere lykkelig kand Staten og
billig siges at være, for saavidt man alleene henseer til den nærværende Tid.
Men i Henseende til den tilkommende Tiid, og de Sviter, som Almuens alt
for store Formuenhed gemeenlig medbringer, og naturlig viis medbringe vil,
kand man ikke statuere: At den Stat, hvis Almue er meest formuende, der¬
for er meest lykkelig, og Aarsagen dertil er kortelig denne: At Almuens alt
for store Formuenhed gemeenlig medfører Ledighed og Yppighed, og det uden
at disse Laster og saadan Misbrug i de fleeste Stater vel forebygges kand, og
disse medfører igien uomgængelig Armod og Fattigdom. Staten kand der¬
for ikke, naar man seer viidere hen i Tiden, skatteres lykkelig formedelst den
Almuens Riigdom, som efter Almuens Genie, necessairement vil degene¬
rere i Fattigdom, bliver Almuen saa formuende, at det til Statens Flor¬
nødvendige Arbeyde derved standser, eller at den begynder en Levemaade, som
er over Statens Vilkor, saa at dens Udgifter ikke længere er proportione¬
ret efter dens Jndtægter, saa feyler det ikke, at jo Armod succederer Riig¬
dom. Saaledes og i saa Maader tilstaaes: At der kand være for mange
Penge i Circulation blandt Almuen o: den Classe af Statens Stænder, som
har Statens Haandgierning og Arbeyde at forrette, og som altsaa forme¬
delst sit Arbeyde og Arbeydes Producter, skal ernære og underholde heele
Staten.
Men derfor tilstaaes dog ingenlunde: At jo mindre Pengeder ciren¬
lerer blandt Almuen, eller jo fattigere Almuen holdes, jo lyksaligere er Sta¬
ten; siden jeg aldrig tilstaar eller tilstaae kand, at den Stat eller Rige er lyk¬
salig, hvis fleeste Lemmer lever i Armod, et uselt og kummerligt Liv. Naar
