74
best, at entholde sig fra saadant Qvaksalveri. Men kunde Rang¬
Sygen hæves (om nogen ellers veed Raad dertil) det vilde hielpe
paa Tarveligheden.
2. Maae man agte=At visse Mennisker i samme Stat, af samme
Fødsel=Stand og Næring, ligeledes paa anførte Maade differere kand, saa
at den ene kand taale langt større Formue, end den anden. En Svend¬
borger lader sig ikke ved den Formue forlede til Ledighed og Pragt, som en
indfødt Kiøbenhavner.
3. Er der og adskllige Clasler blandt Amuen, af hvlke nogle til
deres Handterings Drift behøver at være meere formuende, end andre, lige¬
som det og kand synes billigt, at nogles Levemaade er lidet bedre, end andres.
Og lad være, at det baade kunde synes convenable, og at det var Regie¬
ringen giørligt at bringe alle og enhver af Almuen, som var i samme Classe,
omtrent til lige Formuenheds Grad, og deri bestandig at holde dem, saa var
det dog langt fra ikke tienligt, det var at betage encobragements for Vittig¬
hed og Industrie, og at giøre dem paralelle med Dumhed og Ladhed.
Alt saa kand en vis determineret Formuenheds Graa ikke passe sig
for alle Nationers Almue, eller for alle Classer i samme Almue, eller for
alle og enhver i samme Classe.
Mit Votum i denne Sag er da summarisk dette:
At ligesom jeg agter den Stat for meest lykkelig, hvor Almuen lider
vel, og saa vel, som den meest taale kand, saa eragter jeg og den høyeste
Formuenheds Graa ved Almuen, som ikke forleder den til Ladhed og Yppig¬
hed, for den retteste og Staten tienligste.
