28
meere Levnets=Midlernes Mangel, end Pengenes Mængde, at tilskrive,
skiøndt begge Deele, som forhen viist, almindelig regulerer Prisen. Der¬
til er det jo i denne Casu og for denne Tiid, den manglende Stat ligemeget,
enten den har fleere Penge og betaler dyrere, eller mindre Penge, og betaler
lettere, alt den Stund baade Levnets Midlerne og Pengene ere Statens egne,
omsettes kuns i Staten, og forbliver inden dens Grændser, thi i saa Fald har
det Sted om denne Stat, naar den ansees som adskildt fra andre Stater,
i Henseende til Commercen af Levnets=Midler, hvad jeg forhen har sagt
om Verden. At det kunde være Verden lige meget, enten den fik engang
saa mange Penge til, eller mistede halvdeelen af dem, den har. Og hvad
det sidste Beviis er betreffende, nemlig at Almuens Formuenhed afdrager
fra Arbeyde, giør Arbeyds=Lønnen høyere, og altsaa Levnets Midlerne dy¬
rere, da har jeg noksom forklaret mig, at den Formuenhed ved Almuen, som
jeg anseer behørig til Statens sande Velstand, maae ikke komme til den Grad,
at Arbeydet, og mindst det, som henhører til at producere de fornødenste
Levnets Midler, lider derunder.
Og vil man endelig urgere: At den beqvemme Levemaade og Und¬
dragelse fra Trældom, den jeg her lader mig forlyde med, i en ret lyksalig
Stat, Almuen at skulde forundes, ikkun i gandske faae Stater indføres kun¬
de, uden at giøre Skaar i Arbeydet, Levnets=Midlerne til Forhøyelse. Da
svares: At jeg heller aldrig har sat en Stats Lyksalighed enten i Levnets=Mid,
lernes ringe Priis, eller i det, som derved søges, nemlig Fabriqvers og Com¬
mercens større Drift og Aftrek, ja end ikke i Statens Riigdom, Myndig¬
hed og Anseelse, men i samtlige Statens Lemmers sande og virkelige Velstand.
Almuen skader det jo ikke, at den betaler sine Levnets Midler lidet dyrere, ald
den Stund den lades meere formuende, og de høyere Stænder, samt de, der
sidder ved Roret, finder vel billigt i deres Neben=Øyemeed at eftergive noget,
for Hovet=Øyemærket, som det principalste, at obtinere.
