7.
Til Slutning vil vi da efter Sædvane henvende vore Tanker til
vor egen, den Danske Stat, og undersøge I. i Almindelighed: Om Penge¬
ne der ere for mange i Circulationen eller ikke og 2. i sær: Om Almuens
Formuenhed er i den til Statens sande Velstand meest beqvemme Grad, og
hverken høyere eller lavere.
Angaaende det første, da hvad den forbigangne Tiid er anlangende,
da behøver vi ikke, at gaae længere tilbage, end for vor Banqves Opretning.
Den Tiid finder vi, at Staten uimodsigelig havde for faae Penge i Circu¬
lation, d at Staten efter sin Etendue, Producter og Folkerighed, samt
efter den Andeel i Commerce og Fabriqve, som den billig efter Situation
og andre dens Beskaffenheder, burde og kunde have, ikke havde Penge i den
tilbørlige Proportion med de fleeste andre Nationer, og Beviiserne ere disse:
Af Mangel paa Penge var Jorde=Godset faldet langt under sin til¬
børlige Priis. (dets tilbørlige Priis kalder jeg den, som er reguleret efter
dets aarlige Intrader, saaledes at Kiøberne kand have sine Renter, Renter,
som ere billige og i andre Stater meest sædvanlige) Et Gods, som den Tiid
et Aar om et andet efter ret Beregning, i fri Penge virkelig importe Renter
5 Pro Cento (som var den foreskrevne Høyde, Renterne maatte gaae til) af
tredive tusinde Rixdaler, kostede sielden eller aldrig over tive tusinde Rixdaler,
og, som det ikke kunde mangle paa Liebhabere til saa anseelig Fordeel, er det
forstaaeligt nok, at dette var alleene af Mangel paa Penge, thi hvem skulde
kiøbe? De faae Capitalister og Formuende, som Staten havde, deres
Formue stoed alt i Jordegods eller andet, og oplagte de noget, som viidere
deri settes kunde, da forstaar det sig, at disse faae Liebhabere kunde faae gol
Kiøb, da Folk af maadelig Formue ikke torde komme i Legen med, og for¬
uden dette, at de bemidlede tog det beste Kiøb, de kunde faae, saa kand
Rigets store Embeds Mænd, eller den, der allereede har tvende Herre=Gaar¬
de, ikke taaler at give saa meget for den tredie, eller udbringe saa meget af
