82
At Banqven til Dato i nogen anseelig Grad har gjort Staten vir¬
kelig riigere, eller ved dens givne Fordeele gjort Contanterne fleere, end for¬
hen, tør jeg ikke just statuere, jeg frygter, at dersom Banqven og Banco¬
Sedlers Cours blev hævet, blev vor Tilstand omtrent net op den samme,
som for Banqvens Anlegning. Men at Contanterne fra den Tiid skulde
være bleven mindre, det vil jeg heller ikke formode. Jeg tænker: At Ban¬
qvens adskillige givne Fordeele paa den ene Side, og at adskillige Particu¬
liers feyltagende i at bruge Pengene dem og Staten til Fordeel, samt den
Tilvext, Yppigheden ved Creditens Tiltagelse sig har tilsneget paa den an¬
den Side, hidindtil nogenlunde har contrebalanceret hinanden. Og for
Eftertiden giør jeg mig det sikkre Haab: At Yppigheden, i hvor tilgenegen
Nationen end dertil er, dog ikke tillades, alle Banqvens Fordeele os at til¬
intet giøre, og mindre at drive os Contanterne af Landet.
Angaaende derpaa, hvad her egentlig falder under vor Undersøgning,
nemlig: om den Danske Stat for nærværende Tiid har for mange, for faae,
eller behørige Omsetnings Midler i Circulationen, da har jeg allerede til
deels erklæret mig.
Ved Banqvens Opretning, agter jeg, at Penge=Mangelen er re¬
mederet, saa at vi nu i Banco=Sedler og Contanter tillige, har behørige
Omsetnings Midler, thi jeg finder nu ingen Uleylighed i Staten af Man¬
gel paa circulerende Omsetnings Midler, og fordrede Fornødenheden flee¬
re, agter jeg, at Banqven ved fleere Sedlers Gang, kunde fouriiere dem.
Og betreffende det Spørsmaal: om der i Circulationen er Contanter nøk
imod Sedlerne, da finder jeg heri heller ingen Mangel; til dato, (naar ex¬
traordinaire Casus tilside settes) veed jeg ikke, at nogen har været chargeret
med Banco=Sedler, at han jo lettelig har kunde faaet dem vexlet, end og i
de længst fra Banqven bortliggende Stæder, ja end og paa Landet.
