84
Vor Facit bliver da paa dette Sted: At den Danske Stat har i
Almindelighed efter sin hidindtil eragtede Fornødenhed, hverken for mange eller
for faae Omsetnings Midler i Circulation, og har ingen Uleylighed enten
af deres Mangel eller Overflod.
Derpaa har vi II. at undersøge i Særdeleshed og i Henseende til
Pengenes Fordeeling mellem Almuen og de høyere Stænder: Om Almuen
ikke enten har for faae, eller for mange, er for fattig, eller for riig, Sta¬
ten til Uleylighed.
Angaaende da det første, om vor Amne er for fattig; Efter den
Regel, jeg forhen har givet for Almuens tilbørlige Formuenheds Grad, nem¬
lig denne: At Almuen efter Nationens adskillige Genie og Tilbøyelighed en¬
ten til Flittighed og Tarvelighed, eller til Ladhed og Ødselhed, maae være
saa riig, at den vel kand fortsette sit Arbeyde, og saa fattig, at den er flitig
i Arbeyde 2. at dens Formuenheds Grad maae være saa god, som den taa¬
le kand, uden at forfalde til Ladhed og Yppighed, efter denne Regl (naar
min Protection for Almuen ikke skal være Sandheden til Fornærmelse) seer
jeg ikke, at jeg kand statuere: at Almuen hos os almindelig er for fattig;
Betreffende den første Qausul: At Almuen maae være saa formuen¬
de, at den kand fortsette sit Arbeyde, da seer jeg ikke, generaliter anseet,
at Almuens Arbeyde og Haandverker staar tilbage formedelst Almuens Ufor¬
muenhed. Alle meest fornødne Haandverker ere jo nu i temmelig Drift hos
os, og Arbeydet af skikkelig Bonite (kunde vi kuns troe det, og engang fin¬
de Smag i vort eget) hvilket viser, at Mesterne ere i Stand til at anskaffe
