81
fattig. Thi I. tænker jeg: At vor Almue, lignet imod andres, ikke just er
den arbeydsomste, saa at den største Deel af Almuen kand behøve knappe
Omstændigheder til at sette dem i behørig Arbeyde og Bevægelse. Vor kol¬
de og fugtige Clima producerer vel dette, som en naturlig Virkning, at
vore Legemer ere mindre muntre og dispose (følgelig kand det ikke bebreydes
Nationen; de meere muntre vexle Boelig med os, saa vil de vel og vexle
Egenskaber!)
2. Giør jeg vel Almuen ingen Uret, om jeg siger: At den ingenlun¬
de fortiener, at rangeres iblandt Tarveligheds Elskere. Drukkenskab har
faaet det Jndpas og sat sig saa fast iblandt Almuen, at alle de lemfældigere
Midler, fra hvilke vor priseligste Regiering ingensinde, uden høyst nødtvun¬
gen, afvige vil, ikke har kundet hæmme den, og de skarpere Midler, som nu
heller ikke lades gandske uforsøgte, finder endog deres store Modstand. Det
verste er, at Drukkenskab har fleere Protecteurer, end Elskere, da de, der
best kunde hæmme den, regner til, at den forøger Korn=Prisen, skiøndt de
efter ret Regning vilde befinde, at end og deres egen Interesse derved taber
meere paa andre Maader, end den vinder paa denne. Og Yppighed, som
man skulde meene at være den nedrige Almue slet formeenet og ubekiendt, har
den dog, siden de smaae gierne vil efterabe de større, faaet temmelig Smag
paa. Formedelst saadan Almuens Tilbøyelighed til disse Laster, og indtil
den mindskes eller aflegges, kand jeg ikke sige, at den er for fattig, eller vo¬
tere til at sette den i større Formue. Jeg troer ikke, den i Almindelighed
kand taale og bære bedre Vilkor, jeg poner, at Regieringen endnu kunde
lindre, og virkelig lindrede dens Byrder og Afgifter, saa tænker jeg dog, at
Almuens Formue og til deels Levemaade med, hvad den største Hob angaar,
derved blev uforbedret. Et saare stort Antal af Almuen vilde sligt kuns hiel¬
pe enten til at arbeyde mindre, mindre, end billigt være kunde, eller til at
drikke meere, meere end til Fornødenhed.
