88
For fattig har jeg da ikke fundet Almuen i Almindelighed; Vist nok
er det, jeg ynskede hans Tilstand lidet bedre, men frygter alt, han ikke kun¬
de taale det. Vilde han sette sig i nogen bedre Reputation for Flittighed og
Tarvelighed, mueligt jeg talte et Ord for ham endnu, skiøndt han, og helst
da, under saa gandske lemfældig en Regiering, ingen Talsmand behøvede.
Hans Tilstands Forbedring ved Tarvelighed og Flittighed, kand han være
vis nok paa, ham ikke ved nye og større Paaleg vilde betages.
Herpaa har vi da til Slutning at examinere: Om vor Almue da
ikke skulde befindes at være for velhavende (om saadan Commission ellers
mig betroes kand, som alt har udladt mig, at jeg ynskede den meere formu¬
ende) For da at gaae sikkert til verks, kand man først consulere Byeskri¬
vere, Auditeurer, og alle øvrige Skiftes=Forvaltere, og indhente Extra¬
cter af deres Skifte=Protocoller, deraf kand man tillæse sig Almuens For¬
muenhed. Og vil man derpaa tage sig den Umage at giøre Huus=Besøgel¬
se overalt blandt Almuen, og enten antegne, hvor mange Fattige, der findes
imod en Velhavende, eller giøre Beregning, om Formuen, det et vist An¬
tal af Almuen besidder, blev reparteret i lige Deele, hvad da enhver vel la¬
de kunde, saa tænker jeg, at vel andre, ligesom jeg, skal giøre sig Betænk¬
ning, at angive Almuen, som alt for velhavende; Thi skal man feyle, da er
det vel bedre, at agte Almuen for fattig, end for riig, siden den Satz ikke
er at negte: At den Regiering er den retteste, og den Stat den lyksaligste,
hvor Almuen er saa vel, som den meest taale kand.
Den fornemste Objection, som giøres herimod, er denne: At Al¬
muen dog maae være for velhavende, siden Løn, Hyre og Arbeyds=Løn er
vel høy iblandt os, og høyere, end mange andre Steder, hvilket legger en
uovervindelig Hindring i Veyen for vor Commerces Flor og Fabriqvers
Aftrek. Dertil svares: At den fornemste Aarsag, hvorfor Løn og Hyre her
er noget dyr, er fordi den allernødtorftigste Livets Subsistence her er dyrere,
