81
end mange andre Steder, og saa meget bør dog Arbeydet naturlig vlis ind¬
rente, at Arbeyderne deraf kand have nødtørftigt Ophold, og Aarsagerne
hvorfore Subsistencen her er vel dyr, har jeg et andet sted forklaret, at være
disse: At Levnets=Midlerne, formedelst den facile Udførsel af disse smaae Pro¬
vincer, gielder her omtrent det samme, som hvor det er dyrest i andre Sta¬
ter, og at Arbeyderne her under kold Clima behøver meere Føde, Klæde,
Lys og Jldebrand, end mange andre Steder, altsaa maa de jo nødven¬
dig arbeyde dyrere, om Arbeydet ellers skal give dem nødvendig Subsistence.
Dette er virkelig Hovet=Aarsagen. Nu tilstaaer jeg vel, at der kand være
andre Aarsager, som tillige har nogen liden Influence i den dyre Arbeyds¬
Løn, og at samme, naar de ikke var, kunde og vilde falde noget, saasom
disse: At Almuen er ikke meget talrig, ikke af de arbeydsomste, tarveligste,
gierigste og paaholdenste, dog seer jeg ikke, om end disse Egenskaber blive hæ¬
vede, for saa vidt en større Fattigdom hæves kunde, at Arbeyds=Lønnen kunde
falde uden saare lidet, saa fremt Arbeydet skulde indrente den nødvendige Li¬
vets Ophold. Og tvinges Almuen ved sin Mængde eller Fattigdom at ar¬
beyde ringere, end hans nødvendige og tarveligste Subsistence udfordrer, da
skiøndt det kand geraade Fabriqveurer til Fordeel og Fabriqver til Aftræk,
saa vil det dog geraade Staten til Byrde, da en saadan Arbeydere til sidst
nødes til Bettel=Staven, eller paa anden Maade, og for alting under
Sygdom og Alderdom, af Staten soulageres maae. Thi dette staar
altid fast, og er vel værd at observeres: At, for saa vidt Arbeyderne
ikke kand ernæres af deres Arbeyde, for saa vidt maae de uomgængelig leve
paa Statens Bekostning. Efter saadan Beregning har jeg stor Mistanke,
at mange Stater, hvad de synes og selv indbilder sig, at vinde udi et, det
taber de i et andet. Mange Ting eragtes vel adskillige Stater fordeelagtige
hvilke, om ret Beregning gjordes og giøres kunde, vilde befindes høyst¬
skadelige.
III.
