90
Heel varsomme maa man derfor være, at man ikke nedsetter Almu¬
ens Formuenhed en eneste Grad for dybt, thi lad være det kand komme nog¬
le Particuliers og nogle Indretninger til pas, saa vil det dog, i hvor længe
det gaar om, og i hvor vanskeligt det end er at udregne, geraade Staten
til Tab.
O. LUTXEN.
Anmerkning.
J denne saa vel som forrige Afhandling forekommer, blandt mange nyttige og unegtelige
Sandheder, uden Tvivl ogsaa noget saadant, som af vore Statskyndige vil tages
i Tvivl: for Exempel Grunden til Autors Frygt for Nationens Fare og Skade af
en offentlig Banqve, hvilken dog, efter de forstandigste Patrioters Dom, er en af
de allerpriseligste og til almindelig Velfærd, baade nu og i Længden, saare meget
forhielpende Indretninger. De Fordeele som vor skarpsindige Autor tilstaaer det
Paafund med Bankes Anleggelse, ere mange og store, den Skade, han derimod til,
skriver dem, er en eneste, nemlig Yppigheds Fremgang til saadan en Grad, som i
Længden truer med største Tab. Men Spørsmaal, om ikke de Stater, som ingen
Banke have, ligesaa vel som Resten, seer igiennem Fingre med Yppigheds Fremgang
siden denne Syge nu er bleven saa gandske epidemisk i Europa. Naar dette settes
forud, da taber bemeldte Invention intet af sin Priis, den hielper, i det mindste
for nogen Tiid, ja for en temmelig lang Tiid, og saa er det med alle andre Stats¬
Lægedomme i den forvirrede Verden. En anden Tiid tilfører anden Tilstand, bedre
eller værre, skeer det sidste, da paafindes, ved Guds Forsyn, andre Lægedomme, men
skeer det første, da har man hiulpet sig i Trang indtil man slap deraf. Verden tum
ler sig, in publicis & privatis hver Dag, og eftersom hver Dags eller hvert Secul¬
Syge og Plage udkræver det, maa der tænkes paa Lægedommen i den nærværende
Tiid, dog først og sidst sees paa den Allerhøyestes Haand, som i Verdens Regimente
vender alting, endogsaa Menniskenes Daarlighed, til en viis og god Ende.
