9¬
vile omgaaes dermed paa en fornuftig Maade, blande den med Leer og an¬
den Jord, samt giøde Jorden lit og tit, vilde saadant intet hindre, at denne
Jord kunde bære den allerreeneste og beste Rug, Havre og Boghvede, ja maa¬
skee Byg.
Dog naaeman ike enke, at Joden i Ahede erafenAtover at,
der findes andre Jord=Arter, saasom sort Sandmuld, hvilken paa de fleeste
Steder stikker brav dybt i Jorden i lysere Sand=Muld, som er af en slettere
Art, og suur, men kunde ved en fornuftig Dyrkning forbedres, oplives og
frugtbargiøres; der fattes ikke paa de Ting, hvormed Giøden kunde forbe¬
dres og formeeres, saasom: Lyng, Tørv og andet Ruskerie, som, enhver
veed, er en prægtig Giøde i sig selv, naar det haver ligget noget, og er for¬
brændt og raadnet, om det end aldrig kom blandt anden Møg; Brænde kun¬
de aldrig fattes dem, som kom til at boe og bygge paa disse Heder, thi der
er stort Lyng og skiønt Tørve=Skiær i Overflødighed; Smaa Kreature kunde
den meeste Tiid om Vinteren gaae ude, og ret vel nære sig af Lyng-Top og Moos,
af hvilken Moos, der er hvid og pibede, som en Svamp. Jndbyggerne der¬
omkring bruge en Mængde at give deres smaa Kreature, som æde det med
Begiærlighed og trives vel deraf, saa derved spares meget Høe.
Det ville blive meget læt at opbryde og til Ager og Eng, at optage
denne og de øvrige Hedev, man havde ikke her nødigt, som i Norge, eller an¬
dre Stæder, at grave store Diger, for at udlede Vandet, med utroeligt Arbey¬
de, at hugge, rødde og udrense store Træer, Stubber og Steene, for at faae en
plæt Jord, at pløye og faae, man kunde kun her med en Lyng-Lee afslaae det
meeste og største Lyng (thi altsammen maatte man ikke afslage, paa det smaat
Lyng og dets Rødder kunde blive tilbage, og med Tiden, naar det tidt var
III. Deel.
