96
grændse dertil, faaer adskillige Navne; at jeg ikke skal tale om den store Vild¬
mose i Vendsyssel, som er næsten tre Miile lang fra den Herregaard Ham¬
melmose til Birkelse, hvilken og meget vel, og bedre, end Moserne og
Myerne i Norge, kunde udgraves, tørres, og til den allerskiønneste Ager og
Eng optages, i stæden for den er nuen øde og sel Boeligforde skadelige Ulve.
Saa mynigt og berligt, som det vilde blive, om diss Heders Opg¬
gelse kom til Virkelighed, saa skadeligt og til stor Svækkelse for de omboen¬
de er det, om disse Heder blive længere liggende udyrkede. At jeg tydelig
skal forklare mig, da hænger det saaledes sammen: Al=Heden, om hvilken,
som mig best bekiendt, jeg her egentlig taler, er fra Knudstrup til Seibek
mod tre Miile lang, og ligesaa breed, følgelig er den tilfælles for mangfoldi¬
ge omliggende Byer og Gaarde, og bruges af dem til Fæ=Drift, Lyng og
Tørve=Skiær. Nu kunde det vel synes got, at de omboende have saa stort
et støkke Mark til at græsse deres Kreature i og hente deres Jldebrand af, da
der er faae eller ingen Skove i Nærheden; men Erfarenhed og Eftertanke læ¬
rer det, som er tvert imod, thi naar man betragter, at de fleeste Stæder ha¬
ve næsten en Miil at drive med deres Kreaturer, førend de kand komme til
de Stæder i Heden, hvor den beste Græsgang er, saa begriber man lætte¬
lig, at Kreaturene maae heele Dagen blive i Heden og ikke komme hiem om
Middagen enten i Gaarde eller Folde, hvorved megen Møg spildes, som kun¬
de spares og nyttes, i fald Fædrifterne ikke vare saa vidtløftige, men nærme¬
re Byerne og Gaarderne. De store Kreature, som kand værge sig for Ul¬
vene, gaar ude, heele Sommeren baade Nat og Dag, hvorved endnu mee¬
re Giøde mistes. Hederne ere opfyldte med Ulve, som skyvle sig i det høye
Lyng og kand ikke fordrives, men giør stor Skade paa Hiordene, jeg erin¬
drer, at Ulvene i min Barndom gjorde saa stort Nederlag paa Kreaturene,
som gik i Al=Hede, at man agede de ihielrevne Faar og Lam hiem i Læsser
