101
re saa mange fleere Mennisker; derfor bliver Spørsmaalet og Knuden: Paa
hvilken Maade, det et best giørligt, at optage bemeldte ødeliggen¬
de Heeder.
Nogle meene, det var best, at lade komme Folk fra det Lyneborgske,
for dermed at giøre en Begyndelse, men det vilde vel have sin Vanskelighed;
thi de, som havde Formue, vilde vel ikke forlade deres Fædreneland, og de,
som ingen Formue havde, maatte understøttes af Kongens Casse, eller med
anden Hielp, var det da ikke billigere og meere sikkert, at hielpe Landets egne
Børn, for hvilke man ikke saa meget maatte frygte, at, naar de vare komne
i Stand og havde samlet sig nogle Penge, de da skulle reyse ud af Landet, og
lade Verket i Stikken? Andre holde for, man skulle faae nogle Colonisten
hertil fra Fridericia, eller andre Stæder, men efterdi disse vel ikke forstode
Landvæsenet, behøvede og Hielp, vilde det mueligt have mindre Bestandig¬
hed. Overalt vilde saadanne Fremmede blive forhadte og paa alle Maader
fortrædigede af Naboerne, uden saa var, de enten havde Formue, eller kunde
faae saa tilstrækkelig Hielp, at de ikke skulle meget trænge til deres Naboer, men
kunde holde dem Stangen.
Det beste Midel, efter mine ringe Tanker, blver da dette: Der
maatte allerførst giøres saadanne Anstalter, at de, som ville paatage sig at
dyrke og beboe disse Heder, kunde af en eller anden Casse (thi der er dog man¬
ge Casser i Landet, hvoraf ellers laanes paa Jordegods, Huus=Pant og des¬
lige, men at Kongens Casser skulle giøre alle saadanne Forskudder, var baa¬
de ubilligt og ugiørligt) faae Penge til laans at bygge og kiøbe sig nogle He¬
ster for, uden hvilke Ting det er plat umueligt at begynde noget med den Sag;
dog skulle disse Penge ikke paa anden Maade laanes, end lit efter lit, og
skulle Amtmændene nøye specificere de kiøbte Ting og have Jndseende med,
