106
Dyrknings Maade, der bruges paa de Lyneborgske Heder, om samme, el¬
ler noget deraf, kunde anvendes paa vore Heder. Kunde først en og anden
komme til at bebygge disse Heder, og faae Fremgang derved, turde det op¬
muntre fleere til det samme.
Jeg haver hidindtil efter min ringe Jndsigt mældet noget om, hvor¬
ledes Hederne i Nørre Jylland kunde= bebygges, og de Hielpe=Midler,
hvorved saadant kunde i verksættes: at de, som havde Lyst dertil, bleve hiulp¬
ne med Penge til laans af publiqve Casser eller andre Fonds, eller, som
andre meene, at der burde ved en almindelig Collect over begge Rigerne,
indsamles Penge, hvoraf kunde tages de nødvendigste Omkostninger til dette
nyttige Verks Begyndelse og nogenledes i Standsættelse; thi uden saadan
virkelig Penge=Hielp vil det vel aldrig komme i Stand, mindre vedligehol¬
des. Nu vil jeg handle noget om hvorledes disse Heder egentlig bør dyrkes
og til Agerbrug behandles, efterdi den Maade, de omkring boende nu bruge, er
ikke fordeelagtig, men meget meere skadeligt, enten stikke de Jld i Lynget, brænde
det til Aske, lade denne Aske ligge nogen Tiid, pløye saa Jorden og faae
den enten med Boghvede eller Rug, som i det første og andet Aar giver,
skiøn Grøde og Frugt, men siden bliver denne Jord unyttig baade til Korn og
Græs, paa samme Maade forderves Jorden i Norge, at jeg ikke skal tale om
Skovene, ved den saa kaldede, Braatte=Brænden, Aarsagen er, at den
flygtige Salt og fine Nærings=Saft, som er i Asken hastig uddamper og
svinder bort i Luften, efterdi der ingen Fasthed er i Jorden, da Mad=Jor¬
den er forbrændt, som skulde holde disse Salter og Nærings Kræfter hos sig.
De omkring Hederne boende bruge endnu en anden Maade: de opgrave om
Foraaret en mængde Hede=Tørv, reyse dem op mod hverandre to og to, at
de kand blive tørre, derpaa sætte dem sammen med Lyngsiderne ind af i store
Baale hvor igiennem giøres et Lufthul, stikke saa Jld derpaa og lade disse
Tørv brænde til Aske, naar de nu enten vil giødsle et gammelt støkke Jord,
