105
de kunde man benytte sig af de Aske=Mødinger, som i den Egn samles meget
store, men kun til liden Nytte, efterdi Aske=Mødingen ligger blot under aaben
Himmel, udsat for Soel og Vind, som adspreder og trækker til sig den Salt,
som er i Asken, saa at den er nesten et Corpus Mortuum længe førend den
kommer paa Ageren.
Naar da ald den Massa i Kulen var forraadnet, og den ene Ma¬
terie havde indprægneret og frugtbargjort den anden, kunde man ved visse
Machiner paa lange Skafter, gjort som hule Skovle eller krogede Grebe,
som man pleyer at rense Canaler med, optrække denne Materie, blande den
med anden god Jord, Lag for Lag saa meget man ville og havde Tid og Raad
til at opdynge, lade saa dette ligge jo længere jo bedre, men allerbest om det
kunde ligge under Tag, da man snart skulle see den reene Salpeter florere
derpaa, saa var det tidigt at føre paa Ageren og nedpløye, da man skulde for¬
medelst velsignet Høst af mange Aars Afgrøde glemme den Møye, man hav¬
de haft med saaledes at behandle og formeere sin Giødsel.
Men paa oven beskrevne Maade at benytte sig af den Aske og meere,
som saaledes til Giødsel kunde samles, lod sig ikke vel giøre i Henseende til
de Agre og Marke=Støkker, som laae længst borte fra Gaardene og nær¬
mest Hederne, dog kunde man læt udfinde en bedre, end hidtil brugelig,
Maade at benytte sig af Asken, som Hedeboerne i Mængde kiøre raa paa
deres Agre, men til saare liden Nytte. Hedeboerne bruge Hederne til Fæ¬
drifter, hvor de smaa Creature gaae heele Dagen, men de store snart Nat
og Dag ude, hvorved meget Møg spildes, efterdi der bruges sielden og paa
