11.
et Stykke Land, saaer det saa lenge det kand bære Frugt, og siden lader det
ligge, indtil en anden Mand efter mange Aars Forløb optager Stykket paa
nye, og saaledes er der mange Stæder optaget og henlagt paa Hederne.
Jeg tilstaaer at Jorden er skarp, og Mangel paa Giødning, udfordrer at
Jorden skal have Hvile; Men naar de Bønder som optager Heede=Jor¬
den, vilde bruge den til Sæd i trende Aar, og lade den saa hvile i tre a sex
Aar, efter Jordens Beskaffenhed, er jeg forsikkret, de fik bedre Sæd med
ringere U=mage; thi Jorden var bedre at behandle, og den Giødning som
Jorden hver tredie eller siete Aar bekom, betog Lyngen sin Kraft til at voxe,
og forvandlede Heede=Jorden i en anden Natur.
Naar nu saadan en Plats var udviist og afmaalt, enhver Gaard
sine Marks=Lodder, maatte nødvendig Amtets Bønder pløye Jorden need,
af Raison: Jorden maae have et Aar at ligge ompløyet udi, at den kand for¬
raadne sin Overskorpe, og altsaa kunde ikke ventes nogen Afgrøde udi halv¬
anden Aar, udi hvilken Tiid det vilde koste en stor deel Penge at kiøbe Fou¬
rage til Creaturet og Føde til Beboerne, thi at udrydde Lyngen med Roede,
vilde blive et Arbeyde, hvorved hundrede Mand kunde blive kiedsommelig;
Men for Exempel: Nu tilkommende Foraar 1758, bliver Jorden nedpløyet,
og ligger saa under Forraadnelse til Foraaret 1759, udi hvilken Tid der
ikke skulle tenkes paa nogen Bygning, Folk eller Creaturer, og naar da
Sæde=Tiden, bemeldte Foraar 1759 angik, da kunde indkiøbes Creaturer,
til at nedlegge Sæden med, som da bestod i Sommer=Rug, i stæden for
Vinter=Rugen, Boghvede, Grøn Furs=Byg og Havre, alt efter Jordens
Beskaffenhed, samt Klever og Esparsette Frøe, og paa den Maade, kunde
Creaturet spændes fra Ploven og nære sig i Heeden, eller og i det høyeste
ikke behøve over fjorten Dages Fourage, og altsaa den Sommer r759 ar¬
beydes paa Bygningerne, som lettelig kunde blive færdig til Høstens Tid,
da Beboerne kunde snart paa en Tiid faae Huus, Korn og Qvæg. Jmid¬
