D¬
er er vel ingen skabte Ting, som staar i nærmere Foreening
med hverandre end Jorden og Mennisket; thi ligesom Men¬
nisket nyder Ophold af Jorden, saa nyder og Jorden sin
Pleye og Opvartning af Mennisket, ja! ligesom et hvert
Menniske har sin Svaghed, saa har og Jorden sin Sygdom. Et Menni¬
ske som overiles af bestandig Arbeyde, uden Roe og Hvile, bliver ikke længe
ved sin Styrke. En Jord, som alle Aar bliver bebyrdet med Sæd, bliver
omsider afmægtig til at frembringe sin Afgrøde. Et Menniske som henlever i
Ørkesløshed, efter sin egen Villie, udslukker selv sit Lives Lys, og giør sig
uduelig at forrette den Ting, hvortil han ved en ordentlig Levemaade, kun¬
de være beqvem: a undertiden bliver eet saadant Menniske en Boelig, hvor¬
udi alle Ondskaber opholder sig. Ligeledes bliver en Jord, som henligge
