130
uden Dyrkelse, ey allene Mennisker og Creaturer til ingen Nytte, men end¬
og bliver et Opholds Stæd for skadelige Creaturer.
Til Beviis herpaa vil jeg anføre nogle Svagheder som overfalder
Jorden: der findes tvende Slags Moes, det ene Slags er graaeagtigt, og det
andet er guult. Disse tvende Slags Moes, voxer saa vel paa Ager=Land, som
udi Eng=Bund, og ruinerer mange hundrede ja tusinde Løs Høe aarlig.
Denne Svaghed, som med Billighed kand kaldes en Kræft, efterdi den op
æder Græsset, kand cureres paa følgende Maade. Man maa eftersee Eng¬
Bunden, hvad den bestaaer af, enten den er sumpig eller tør. Er den tør,
saa er der ingen bedre Raad, end pløye Pladsen om, og besaae den med
Havre, hvorudi Klever=Frøet er blandet, Maaden, hvorledes samme Kle¬
ver=Frøe skal behandles, skal herefter følge.
Er Eng=Bunden derimod sumpig, maa den enten ved Grøfter eller
Opfylling befries fra det suure Vand, som er Aarsagen, at Høe=Bunden
indruster sig;
Thi ligesaa gavnlig som det er, at en Eng=Bund kand staae under
sit Vinter Vand, saa skadelig er det, naar Vandet i rette Tiid ikke kand
faae sit Løb. Naar da som sagt er, Eng=Bunden er befriet fra Vandet,
bør den straxen om Foraaret at overkiøres med en god skarp Jern=Harre,
som kand rive Mosen vel ud af Jorden, siden tager man Høe=Froe og kaster
saa løselig over Eng=Bunden, hvor den er meget bar, hvornest man kunde
spendere en liden tynd Giødning paa samme Eng, naar den som anført et,
var renset, jeg er forsikret, at dens Umage skulle blive betalt om Høsten.
