131
2.) Der er de Slags Jorder som er overløben med det saa kaldede
Bregne, at mange Tønder Sæde=Land ligger øde af samme Aarsag. Vil¬
de nu en Mand, som eper et saadant overgroet stykke Land, afhøste den Breg¬
ne førend St. Hans Dag; jeg er overbeviist af egen Erfaring, at dette U=krud
skal mangfoldig aftage, og Jorden blive beqvem til Sæd, thi denne store
Bregne, voxer ikke i slet Jord. Ellers er det en forstandig Landmands
Maade, at naar han udfører sin Giødning, legger han sin Møding paa saadan
et Sted, hvor Bregne har taget overhaand, og da forbrender Giødningen
Roden paa denne Vext, at den ikke saavidt Giødningen har greben om sig,
kand voxe.
s Jorde, som er saa kraftesløs, at de ingen Sæd
3.) Der er des
kand give: dette Slags Jord bør pløyes med Giødning og Hvile, og saae den
Sæd derudi, som kand voxe og er beqvem til slige Jorder, saasom Boghvede,
Rug, Havre.
4) Der er endnu et Slags Jorde, som er alt for geil, at den opsky¬
der sin Sæd i Overflødighed, men med saadan Force, at Sæden omfal¬
der, og ligesom af Jorden opædes. Denne Slags Jord, maa have den
Sæd som giør Jorden skarp, saasom Hamp, Hør, Bønner, Erter, Hve¬
de, som alt skal have en feed Jord at voxe udi.
At Jorden og ved en langvarig Ørkesløshed, bliver utienlig for
Mennisker og Creaturer, haaber jeg, de mange Hede=Marker i Jylland bæ¬
rer Vidne om; Men man har ikke nødig at trække Vidner fra Jylland; Jeg
vil anføre et par Stæder her i Siælland, og da skal den Jord ved Rung.
sted og Smidstrup, først være Beviis: Denne Jord har aldrig været pløyet,
