223
og er dog i sig selv, den deyligste Jord, nogen Mand kand oppløye. Der¬
nest vil jeg føre til Beviis, de mangfoldige Pladser som paa Overdrevet paa
Cronborg=Amt findes, hvor der kunde indrettes mange skiønne Eng=Bunde
og avles mange Læs Høe aarlig. Jeg veed vel, at hertil vilde en Bonde
svare mig, at hans Creaturer behøver Græsning, og derfor ikke kand ind¬
tages; Men naar den gode Bonde vilde tage i Betænkning, at imedens
han saaer og bruger et støkke nye optaget Land, kand hans anden Jord lig¬
ge og hvile, og altsaa har han den Fordeel, at saadan gammel Jord, giver
ham dobbelt saa megen Afgrøde, som en anden af hans Agere, og Bondens
sædvanlige Jord nyder den Fordeel, at den bliver udhvilet, samt giver hans
Creaturer bedre Græs end den gamle mosede Jord, i fald han vilde tøy¬
re sine Creaturer, som paa mange Stæder er brugelig, og det til Jordens
store Nytte; De Moser som jeg har meldet om, er saaledes beskaffen, at om¬
endskiøndt de er saa store, at der kunde slaaes i en af dem over hundrede Læs
Høe, saa forsikrer jeg, at i den Stand de er udi, paa nærværende Tiid,
kand der ikke fødes fem a sex Fæes Høveder, thi de er bevoxen med Moes og
store Tuer, som ingen Græs giver, og paa efterfølgende Maade skulle een
saadan Mose behandles.
Først skulle alle de store Tuer afskiæres med en Tørve=Spade, til
Pladsen var gjort jevn. Disse afskaarne Tuer, skulle da paa et Sted kiøres
sammen i en Dynge og blandes med Giødning, og saa ligge og sammen¬
raadne. Heraf fik man da den deyligste Giødning, som paa den planerede
Jord skulle udføres og nedpløyes, og saa besaaes med Klever=Frøe. Jeg
vilde ønske den Siællandske Bonde vilde giøre Forsøg her paa, saa skulde
han glæde sig af den Velsignelse Jorden vilde frembære ham.
