134
Huusholdere sin Hauge ligge øde, og maa kiøbe hvad han har fornøden i
sit Huus, og omendskiønt Bonden i sit Fæste=Brev er tilholt, efter den
Kongelige allernaadigste Forordning at plante Frugt=Træer og nedlegge Humb¬
le, saa lærer daglig Erfarenhed, hvor vidt høystbemeldte og høystfornødne
allernaadigste Forordning bliver efterlevet.
Hvorfore jeg og engang, den 27 Augusti 1755, har understaaet
mig, at give mine Tanker tilkiende om denne Post; Nemlig at Olderman¬
den i en hver Bye skulle til Sogne=Fogden levere en Optegnelse hvad enhver
Bonde havde, i det Aar han var Oldermand, plantet af Frugt=Træer,
Humle, Piil, med videre, samt hvor mange Favne Steen=Gierder der var
sadt, og i mangel af Steen til Gierder, da hvor meget levende Gierde der
var plantet. Naar Sogne=Fogden da havde bekommet disse Specificatio¬
ner, skulle han levere samme til Herrets=Fogden, Birket eller anden Øvrig¬
hed, og naar da Dommeren reiste om at annamme hans Foget=Skieppe, kun¬
de han eftersee, om Anteignelserne var rigtig.
Paa denne Maade, blev en stor Deel af den skadelige Forsømmel¬
se bragt af Veyen, og den Kongel. Forordning bedre efterlevet.
Betragter man, Skovene i Danmark, saa aftager de merkelig; thi
paa mange Steder, hvor der har staaet store Træer og overflødig Skov fol
firsindstive Aar siden, der er paa nærværende Tiid ikke en Qvist. Jeg veed
vel, ja har ofte hørt den gemeene Mand raisonere, at deres Formænd,
har lige saa vel brugt af Skoven som de bruges nu, og der er bleven nok ef¬
ter dem. For Resten nyder vi ingen Frugt af hvad vi planter, lad dem sør¬
ge der længst lever;
Men om de havde Begreeb, at den Gode Gud har sadt os her i
Verden, ikke for at ødelegge hans gode Gaver, og deres Formænds Møye
