A¬
lle maa tilstaae, som bruge Erfarenhed med nogen Eftertanke,
at det er meget nyttigt, man høste=pløyer det Stykke Land,
som man har høsted, og fremdeeles neste Aar vil have i Brug,
jo før jo heller, i fald man haver Møe=Lænde og reen Jord at
bruge. Derimod jo seenere jo bædre, om man haver Bergside=Jord at be¬
handle, som gierne vil græsbinde sig: thi Høste=Pløyning giør at Jorden
fastner, som mange klager over, bliver dem for løs ved idelig Brug, at Kor¬
net ikke vil staae, men legger sig for tilig, og bliver Sløygmodet; Høst¬
Pløyning er ogsaa god som halv Giødning, thi Kulden som har Magt i den
aabnede Jord, uddrager Jordens Syrlighed, at man faaer baade reen og
frugtbar Ager, om man ikke saaer den for tillig, men saaer man den for
tillig, eller saa tiiliz, som anden Jord, der ikke er Høst=pløyet, da faaer man
Ugræs i stæden for Korn og tager stor Skade, thi efterdi den Høst=pløyede Jord
holder sig længe raae og beholder sin Fugtighed længere end anden Jord, hvil¬
ket haver sin Nytte, helst paa tørre og sandagtige Stæder, saa opholder
sig Kulden længere i den Jord, end i anden, hvilket er skadeligt for Sæde¬
Kornet som for tillig nedkastes. Alligevel det i Sandhed er af betydelig
Nytte, at man Høst=pløyer sin Jord, ville mange sige, det magrer Jor¬
