14.
Tab ved, at saa stor Deel af Jorden hvilede, man fik des meere paa de an¬
dre Deele, og med mindre vor HErre vilde synderlig straffe Landet, skulle
ingen fortryde sin Gierning.
At Jorden, faaer Hvile er godt, og er man saa begierlig at, man
ikke vil give den Hvile, maa Agermanden staae grædende ved sin Ager, og
see, den tager sig selv Hvile, og spiller ham det Puds formedelst Ufrugtbar¬
hed, uagtet hvad Møye han har gjort sig. Men nogle bruge indhægnet
Træde, hvor de lade Creature gaae, ikke allene for den Giødning derved
falder, men end og for at afæde visse Slags Ugræs, som ikke kand udryddes
af Jorden, med mindre det ofte bides af, ved Opkomsten. Saadan Slags er
heele Soler og fleere Stæder beladet med; Et Slags i Særdeleshed som kal¬
des Jldmerke, mueligen saa kaldet, fordi intet er vissere end at finde det
Ugræs, hvor man har ladet fare Jld over, og brugt braatte Land før man
rydder og bryder Jorden op til Ager. Det er da som et Merke efter Jlden,
men den sætter sig og i gammel Ager, har tykke Rødder, som grov spunden
Tobak, og ligger vidt udstrakt i Jorden, jo federe Ageren er, jo større Vext
den tager, at jeg og har seet den som Træer med fulde Greene tre Allen høy,
har purpur røde Blomster, uden Lugt, men formedelst sin grove Væxt
bortrøver meget af Jordens Fædme, og tiener ikke til Foer, naar den er ble¬
ven voxen, men meere fordærver Halmen, og naar den skal tærskes blandt
Kornet, er reede at giøre Arbeyderne blinde, formedelst en hvid Lodenhed el¬
ler Føn, som Frøe=Husene kaste fra, sig, og drives om i Væyret, dette
Slags Ugræs, som giør stor Uleylighed, men gierne ædes naar det er ungt,
kand ikke udryddes uden ved ofte Aftagelse, at man hugger det af med en Læe
saa ofte det har naaed den Væxt, hvor man ikke har indhegnet træde, eller o
det ofte bides af ved Creature, særdeeleshed ved Faar, som holdes paa de
indhægnede Stæder, thi jeg vil kalde, det bløde sig til døde, i det det kom¬
mer, hver gang det aftages, des frodigere igien, første Gang med en Green,
naar den aftages, med mange, og fremdeeles med fleere, naar man derpaa
