144.
Sommer pløyer, at Jorden bliver møer og løs, saa yder den fuldkommelig
sin Kraft, men derpaa naar den er afhentet, maa døe, at dens efterladte,
Rødder i Jorden, fede Jorden, saavidt de strækker, i stæden for de fordær¬
vede Jorden, saa længe de havde live.
Et slags kaldet Dilde med guule Blomster er værre at udryde, men
taaleligere at lade voxe, saasom det hverken i eller oven Jorden, giør den
skade som Jldmerke, den vidner om fugtige Stæder, og bliver ikke borte, med
mindre man legger saadan Stæd til Eng, ligesom det og haver sig med Tidsel.
Men Qveke=Græs er et farlig Ugræs, naar det har faaet Over¬
haand, det qvæler saa nær den gandske Sæd, og er saa ubehageligt Foer,
at Creaturene æde heller Rødderne, naar de er tør, end selv Græsset, men
alligevel en stor Mængde følger Harven, savnes intet deraf i Ageren, thi den
mindste Deel som bliver tilbage, skyder sig vidt og bredt ud; dette onde aarsa¬
ges af utidig Pløyning om Vaaren, men viger ikke uden man saaer Graa=Erter i
samme Jord, vel tykt, og continuerer et par Aar, at det Ugræs kand qvæles.
Svimling er et Slags, som vaade Aaringer pleyer producere, og man
skal faae nok deraf, i fald man pløyer Jorden, medens den er raae og kold. Nog¬
le vil sige, at Kornet depraveris og slaaer sig til Svimling, og at Svimling
igien, naar den saaes i feed og meget tør Jord, bliver til Korn; Dette veed jeg i fald
der og er Svimling i Sæde=Kornet, at Svimling vil ikke til i tør og tilig Jord,
men kommer den i raae og kold Jord, da bliver den saa frodig, at jeg har tællet
femten hundrede Korn af en Rod fremkommet; dette Slags tiener til intet, uden
at brænde Brændeviin af, thi da giør det sin fuldkomne Virkning, at Folk
bliver galne, de kand blive saa af godt Korn til Brændeviin anvendt, naar
de vil tage vel til Live, men af dette Slags kand en maadelig Portion giøre
det; Brød baget af Svimling er vel sødt at æde, men er værre end Opium
at faae i sig, man bliver baade syg og søvnig, uduelig til al Gierning, ja end
og Creaturene, saasom Svin og fleere, naar dem gives Meel deraf, bliven
fortumlede og trives ikke, hvor meget de æde deraf.
