14.
Jeg haver ikke fundet Leylighed at forsøge, hvorledes man kand be¬
handle denne onde Sæd, at der kand blive sundt og tienlig Brød deraf, men
finder Grund i det som jeg af een er bleven underrettet om, angaaende Be¬
handlingen med Svimling; Jeg ønsker at kunde tiene nogen dermed, og der¬
for ikke vil beholde den Lærdom for mig selv. Naar man haver dette Korn
paa Badstuen eller Kiølnen at tørres til Malning, skal man strax giøre Bad¬
stuen meget varm, saa at Kornet sveder og slaaer raae Dampen fra sig, naar
det er kommen saavidt, slukker man al Jlden, og lader det blive gandske koldt,
derefter begynder man at behandle det som andet godt Korn der skal tørres, og
saaledes fører sig det til god Nytte, men allerbæst giøre de, der faaer sig
reent Sæde=Korn, og vogter sig for at faae, indtil Varmen er kommen i
Jorden,
Diss Ting er det da som almindelig fordærver Ageren i Soller, thi
Land=Havre som de er plaget med paa Hedemarken, hvid Roed, Buer eller
Bynke, som paa andre Stæder er til Fordærvelse, veed vi ikke af, og de
som skriver fra de Stæder, kand give den sikkerste Underretning, thi Norge
er saa foranderlig beskaffen, at i det mindste behøver et hvert Fogderie sin Be¬
skrivelse over Landvæsenet.
2. Om Engenes fordærvelige Tilfælde:
Enge= og Græs=Bond har man vanskeligst for at forskaffe sig i Søller,
undtagen i Bergsiderne, der er det gemeenlig Jordens Aar at producere Græs,
men paa Møelændene ikke saa, hvor de igien har beqvemmeligst for at faae Ager,
thi der er en meere compact Jord, og alligevel den er sandig, er den dog mee¬
re Klemmen, end Our=Jorden i Bergsiderne, hvorfor de som beboer Møe el¬
ler Hederne, behøve jevnlig at opløse et Stykke efter et andet, og hver gang gi¬
ve det lidet Giødsel til Forbedring, thi Engen vil gierne, naar den bliver mager
og har ligget længe sammenbunden, mose løbe, og da trænger den til at opløses.
Mose er den største Uleylighed ved Engen, men imod dette onde erag¬
tes tienligst, at man deeler sin Eng, efter Størrelsen, i visse Deele, ligesom
Ageren, og bryder op endeel hver Høst, denne oppløyede Deel bestrøer man
III. Deel.
