151
maatte man lade en eller fleere smaa Drenge eller Piger følge efter hver Plov,
for at opsanke endog de mindste Rødder af Ageren, hvilke kunne bortføres et
godt stykke fra Ageren paa et beqvemt stæd at lægges i en Dynge til For¬
raadnelse, da man i denne forraadnede Dynge har den beste Mad=Jord (hu¬
mus vegetabilis), følgeligen den beste Giødsel for Urte= og Træe=Gaarde
EEr der ey ? Ukrud i Ageren, forstaaer det sig selv, at man sparer denne Be¬
kostning) 7) Efter Pløyningen maatte Jorden harves o. s. m. med et Ord til¬
pyndtes, som den var besaaed. Og de Rødder, som samle sig for Harve¬
Tenderne, samles og bortføres til de øvrige, og skadede det ikke, at man lag¬
de tynge paa Harven, at den kunne rive Jorden des dybere.
§. V.
Min Grund er, at da jeg i sær har formærket med Land, eller Flye¬
Havren, at den, saa vel paa de hvilede, som uhvilede Agre, om Vaaren
ligger i saadan Mængde, uanseet, at Svin, Faar og Heste om Efterhøsten
have Gaard paa Agerne og Engene, indtil Sneen har dreved dem i Huus,
at man paa adskillige Steder kand gaupne, eller med Hænderne øse den op,
hvoraf kommer, at ingen Ager=Hvile hielper, eller kand hielpe Landmanden
til en reen Ager, uanseet at denne Plante ikkun er, eftersom den oven paa
Ageren løsliggende Havre nedpløyes, og med det samme bedre nedvirkes i Jor¬
den, end den saaende Sæd, som efter Pløyningen alleeneste nedharver; alt¬
saa ey kand andet, end aarligen komme igien baade med Hoved=Stol og Rente;
Følgeligen aarligen formeerer, saa tænker jeg, at det har sig paa samme Maa¬
de med alt det Frøe, som Ager=Ukrud, følgeligen Morgen=Fruerne kaste fra
sig i Ageren. Dette bliver alt liggende oven paa Jorden om Vinteren, hvor
man ey tør tænke, at det alt opædes enten af Dyr, eller Fugle, og end min¬
dre, at det fryserom Vinteren., Naar man altsaa pløyer Ageren om Vaa¬
