152
ren, hielper man selv Ukrudet til at voxe paa nye, og formeerer sig, i det man
nedpløyer det i Jorden. Hvilket forekommes, naar man for det første giør,
hvad jeg haver sagt, og vil giøre hvad fremdeeles siges.
§. 11.
Thi naar man saaledes, som §. IV. er foreskrevet, har Vaarpløyel
og tilharved sin hvilende Ager, maae man d) naar Ukrudet opvoxer, førend
det kommer til at Blomstre, i det mindste, førend det kaster Blomsterne, af¬
slaae den gandske Ager, affør Foret, da dette e) var got, om man paa nut,
igien pløyede og harvede som tilforn §. IV. paa det at deels om der endme
kunne være noget Ukruds=Frøe i Ageren, som ved den første Pløyning og
Harving ey vel var nedkommen i Jorden, det ved den anden kunne blive ned¬
bragt, inden Høsten, eller efter Høsten opkomme og afslaaes, deels om det
endnu var Rødder af vedvarende Planter, de kunne oppløyes, sammensan,
kes efter Ploven, af Harven oprives, og sammenføres til Afførsel. Hvor¬
ved da nødvendigen Ageren maae blive renset, eftersom det sig aarligen saaen¬
de Ukrud aldrigen kommer til at bære Frøe, følgeligen intet Frøe kand afkaste,
og de vedvarende Rødder, endskiønt langsommere udryddes. 7
§. VII.
Herhos maatte man dog merke, at det altider er sikrere, følges¬
gen og bedre, naar Agrene allevegne ere fulde af Ukrud, at man hviler et gandket
Ager=Jorde paa en gang, end som et Stykke Ager i et og et Stykke i et andet Jor¬
de. J det mindste, om ey Gaardenes og Landets Beliggenhed er saaledes,
at man kand have sine Agre inddeelede i visse Jorder, men de ligge om hver¬
andre hist og her adspredde, maae man see til, at Ager=Stykker som ligget
nærmest tilsammen, hviles tilsammen. Enhver, som er Elskere af dette kiæ¬
re Plante=Rige, veed ej alleeneste, at Luften, besynderligen de stærke Vinde on
