153
Vaaren og Høsten føre Planternes Sæd fast utroligen langt hen, men og at
Naturen har paa adskillige Maader saaledes indrettet Planterne, at de, skiøndt
de ere bundne til Sted, hvorfra de ikke kunde flytte sig, dog allevegne kunne,
med deres paa adskillige Maader, og ved adskillige Hielpe=Midler flyvende Frøe,
som Valeriana, Stapelia, Scabiosa, Putsatilla, Anethum, Isatis, Tri¬
folium, Fumaria. Med deres springende og krybende Frøe, som Impatiens,
Latræa, Cardamime, Avena, med deres med adskillige Hager sig i Creatu¬
rernes Haar fasthængende Frøe, som Rumex, Glycyrrhiza, Verbena, o.
s. v. anlegge nye Plante=Stæder. Følgeligen er det begribeligt: at jo nærme¬
re det udryddende Ukrud voxer ved den Ager, som, for at udrense Ukrudet hvi¬
les, og paa ovenskrevne Maade dyrkes, jo vanskeligere naaer man sit Endemaal,
men jo længere den hvilende Ager er fra deslige Stæder, jo vissere er man paa
at naae sit Ønske.
§. VIII.
Ja, da det er en aabenbare Sandhed, at Creature, som æde Planter¬
nes Frøe give det igien med meere, end dobbelt Rente i deres Ureenlighed, hvor
det frugtbargiøres, og med hvilken vil undertiden imod vort vidende, altid
imod vor Villie udføre det paa Ageren til at faae en overflødigere Høst. Saa
bør man for det første, aldrigen give de Creature, hvis Dynge føres paa Age¬
ren, det udi Høe-Lader sig paa Gulvene samlende Høe-Frøe, som kunde an¬
vendes langt bedre til Nytte. Dernæst, saa vidt mueligt, alletider lade Halm
og Høe vel ryste, og under fornødne Omstændigheder vel optærske det, paa det
Planternes Frøe desbedre, og saavidt giørligt, maatte skilles fra Foret. Og
for det tredie, maatte man vogte sig for, at man ey udførde frisk Møg paa
Agerne, men alletider lod den vel brænde, og til Muld forraadne i Dyngen, paa
det, at hvad Ukruds=Frøe, der kunne være i Creaturernes Ureenlighed, igien¬
nem denne brænding maatte ødelægges.
§. IX.
Naar en Mand har megen ureen Ager, helst i Henseende til det Ukrud,
der er en almindelig Plage i hans Egn, kand han vel ikke paa en gang giøre med al
III. Deel.
