154
sin Ager, som jeg her har givet Anviisning til. Han kand alleene paa oven¬
skrevne Maade hvile en tredie eller fierde deel af sin Gaards=Ager. Men
den Ager, som han ikke vil, eller ikke kand hvile, bør han, saa snart Sæden
er bragt i Huus, oppløye, harve og tilpyndte saa vel, som han arbeyder
den til Sæd. Herved vindes: at det i Ageren, om Sommeren voxende U¬
kruds=Frøe, som modent affaldet er liggende paa Ageren, formedelst Ned¬
pløyningen strax kommer til at fæste sig i Jorden og skyde Grøde, hvilken,
naar den om Vinteren affryser, man den efterfølgende Sommer, ingen syn¬
derlig Uleylighed har at befrygte af Ukrudet, allerhelst, naar man igien før,
Sæden, paa nyt oppløyer Ageren, hvorved det Frøe, som maaskee ikke skiød
groe=pig om Høsten, men begynder nu at groe om Baaren, ikke andet kunne,
end fordærves.
§. X.
Jeg tilstaar, at denne Maade at udrydde saavel Morgen=Fruer, som
andet Ukrud er besværlig og forskaffer Ager=Manden fast dobbelt Arbeyde. Men
foruden at Agermandens Sved er den kraftigste Giødning paa Ageren, uden
hvilken al anden Giødning ikke giør den halve Nytte; foruden at den Ager¬
brugs Maade, er den allersikkerste Vey til et reent Korn; Saa vil ingen for
tryde Arbeydet, naar han med Taalmodighed haver forsøgt det, eftersom han
Arbeyde uden tvivl bliver ham betalt med en dobbelt Høst.
§. XI.
Til at forskaffe sig alletider reent og got Sæde=Korn, tænker jeg, at,
foruden gode og fine Sold ( af Staaltraae, Pergament, Breder, der vare med
fine Huller giennemborede o. s. v. kunne være ligemeget) at følgende Maade
kunne være baade lættest og tienligst.
§. Fel.
Jeg har mærket i min liden Hauge, at, naar der kan have været, enten
spilt et, eller andet Korn, jeg veed ey ved hvad Leylighed, eller jeg selv har plan
tet i en ubesaaet tilgjort Urteseng nogle Byg=Korn, da har samme ey alleneste
mangfoldigen boled sig, men de have ogsaa skudt en stærk Halm med meget lan¬
