160
og fremvoxer tillige med den gode Sæd, da heder det: haver vi ikke faaet god
Sæd i Ageren, hvorfra haver den da Ukrudet? Dette har bragt ikke allene
enfoldige Bønder, men endog nogle fornuftigere Landmænd paa den Tanke,
at god Sæd kand forvandles til et vist Slags Ukrud, saasom at Rug skal kun¬
de forvandles til Heyre, ja nogle har den Jndbildning, at Heyre igien kand
forvandles til Rug, de tør herudi beraabe sig paa Erfarenhed og Forsøg,
men det er meest saadanne Folk, som ikke vide, med hvad Forsigtighed og
nøyagtig Undersøgning, deslige Forsøg bør anstilles.
Derimod er det en af alle Naturkyndige hidindtil antagen og fastsat
Regel, at ingen Art Sæd forandrer sig til en anden Art, men at af Rug bli¬
ver Rug, af Heyre bliver Heyre, og saa fremdeles.
Dog er der, i Henseende til de grønne Urters og Væxters Oprin¬
delse, Formeerelse, og Forplantnings Maade eller Muelighed, ulige Menin¬
ger iblant Naturkyndige En Deel paastaae Serus plantarum, tillægge
Væxterne membra ginitalia, andre vil ikke bifalde denne Mening: De flee¬
ste er dog derudi eenige, at uden Froe, Sæd, Kierne, Rod eller Aflægge¬
re, ikke den allermindste Urt eller Væxt kand frembringes af Jorden. Jkke
desmindre er der dog nogle, som paastaa generationem æqvivocam, det
er, at en Jord, i hvilken ikke er kommen nogen Rod, Froe eller Sæd, dog
alligevel kandsgive af sig adskillige grønne Urter, af saadan Meening har den
berømmelige D. J. F. Hetkel været, hvilket erfares af hans Flora saturni¬
sante i det 2 Cap. I
til 72., hvor han beraaber sig paa Forsøg og
Erfarenhed, anstillet med mueligste Forsigtighed.
Da nu de lerde Natruforskere ikke ere i alle Maader enige om Vex
ternes Frembringelse og Formerelse, saa er det ikke at forundre sig over, at
P1¬
