166
enfoldige Bønder eller ulærde og i Naturkyndighed vankundige Landmænd,
kand i saadanne Tilfælde have ulige eller urigtigt Begreb. De see og erfare,
at den Ager, for Exempel, som har lagt i Hvile to, trea fire Aar, og i den
Tiid været frie for Klinte og Heyre, Morgenfruer, Chrysanthemum se¬
getum, og Ager=Kaal, naar den oppløyes til Rug eller Hvede, (hvilket er
brugeligt paa Møens Land) og da besaaes med reen Sæd, dog undertiden
at give stor Mængde af Klinte eller Heyre, eller begge tillige, men ingen af
de saa kaldede onde gule Urter eller Morgenfruer, ey heller Ager=Kaal. Der¬
som Ageren derimod første Aar pløyes og besaaes med Byg, saaledes som
brugeligt er i Siælland og andre Stæder, da fremvoxer hverken Klinte eller
forbemeldte Heyre, men ofte stor Mængde Morgenfruer og Ager=Kaal, hvis
smaa og fine Frøe ikke lettelig formænger sig med den meget tyngere Byg=Sæd,
til at kunde giøre samme ureen, da desuden Sæden bliver renset i Korn=Sol¬
det, følgelig kand saadan Mængde Ukruds Frøe ikke være bragt i Ageren til¬
lige med Korn=Sæden. Disse gule onde Urter indfinde sig ligeledes i Byg
som faaes efter Rug, hvilket erfares paa Møen. Naar der efter Byget faaes
Rug, hvilket bruges her i Landet og de fleste Stæder, blive de onde gule Ur¬
ter eller Morgenfruer og Ager=Kaal borte, og i deres sted kommer Klinte og
Heyre. Naar nu igien efter Rug saaes Havre, indfinde sig igien oft be¬
meldte onde gule Urter, ligeledes trives de i Agrene med Erter og Vikker, men
allerhelst og meest i Byg, dernæst i Havre.
Dette kand ikke andet end opbække end ogsaa den Eenfoldigste til Ef¬
tertanke; han giør sig adskillige Betænkninger og Slutninger, dog bliver
samme gemenligst urigtige;
Men hvad rigtig eller rimeligere Aarsag til saadan Forhold og Be¬
givenhed kand vel fremføres, end at saadan Ukruds=Frøe maa først ved en
eller anden skiødesløs Behandling være kommen i Ageren, saasom ved en el¬
ler flere Gange forhen at have faaet ureen Sæd, hvilket iblant Bønder ikke
er usædvanligt, særdeeles ere de meest skiødesløs med Havre, Erter, og Vik¬
III. Deel.
