1166
Machine kand renses fra Polske Vikker, Klinte, Heyre og smaat Ukruds Frøe,
meget bedre, med mindre Arbeyde og Tidsspilde, end ved det ellers brugelige
Korn=Sold; Saa dog, efterdi samme Machins endnu behøver nogen Forbe¬
dring og fuldkomnere Indretning, saa vil jeg ikke fremkomme med dens Aftegning
og Beskrivning, førend jeg kand see mig i stand til at vise, hvorledes den bedre kand
indrettes. Det skal fornøye mig, om jeg imidlertid og forinden af nogen anden
berudi maatte forekommes.
Kiøbenhavn, den 16 Augusi 1758.
SsxEN ABrEDeAAAB.
Anmerkning:
Da denne Afhandling fra en roesværdig og ved flere deslige Prøver bekiendt Haand, sigter
til det samme Øyemerk, som begge nestforegaaende Stykker, nemlig Agrenes Renselse
fra adskillig Ukrud af det Slags, der meest tager Overhaand og kiendeligen qvæler den go¬
de Sæd, saa finder jeg det ikke overflødigt til Efterretning for vor Botanicis og Land¬
Mænd, at erindre om de egentligen og per excellentiam saa kaldte onde Urter eller
Morgenfruer dette, at samme efter Annvr BexnpeENs Beretning, allerførst i forrige
Seculo ere blevne bekiendte i Fyen, særdeles ved Svendborg=Kanten og deraf have faaet
Navn af samme Bye, men ere saasom høystskadelige, med stor Fliid udryddede, hvilket
alt saa sees ikke at være umueligt. bemeldte Autors Ord ere i Danmarkes og Nor¬
ges frugtbare Herlighed, Lib. J. P. I. P. 96. disse., der findes en anden Urt med et
gult Blomster og mange langagtige smaa Blade, hvoraf, naar der ikkun begynder at
voxe et Blomster, da tager den saaledes overhaand, at gandske Agre og store deele af
Bye=Markene dermed gandske begroes og Sæden qvæles. Samme Urt har ikkun for
faae Aar siden, først begyndt at groe der i Landet, og det ved Svendborg, hvor, ef¬
terdi den i stor Mængde haver taget overhaand, har den og af samme Kiøbsted fanget
Navn, saa den kaldes Svendborgs eller den onde Urt. Men eftersom Urtens skadeli¬
ge Natur er nu fornummet, vide Jndbyggerne den Skade i Tide at forekomme, i det at
saa snart det ringeste deraf i en Ager eller paa en gandske Byemark fornemmes, de den da
=J strax med Rod oprykke og forbrænde; Her heder det da i
i 2ar
PrIncipiis obsta, serd medicina paratur.;
Paa nogle Steder, hvor den Urt befrygtes, men ikke endnu har taget overhaand, holde
Bye=Mændene om St. Hans=Dags Tiid, nøye Besigtelse og sette den Mand i Brøde
for nogle Skillinger, som lader disse onde Urter giøre mindste Begyndelse med at ind
otit
Usmintt
snige sig.
