170
Det er ufornødent at anføre vitløftigen for dem som en Lovkyndig,
den Forskiæl der er imellemi Odels Aarsædets Hovedbølles og Rødnings=Ret,
endskiønt jeg har fornummet, at endeel andre der skulle være forfarne i Lov sog
Rettergang, ey saa nøye har iagttaget denne Forskiæl. Det er altsaa unød¬
vendigt at give her Beskrivelse paa disse fire Slags Retter, jeg vil alleneste kor¬
teligen melde, at Odel er en ved tive Aars upaa=anket Hevd neden i Bygderne,
og ved tredive Aars ligeledes upaa=anked Hevd i Almindingerne og længere
borte, forhverved uindløselig Eiendom, Odels=Ret en Rettighed, Friehed og
Magt for en Æt eller Slegt, der har eyet et Gods eller en Gaard i den hæv¬
delige Tiid, til at løse samme igien inden tive Aar, eller i fald af Umyndighed
inden længere Tid, af Besidderen der ey i hævdelig Tid har haft det upaa=an¬
ked; At Aarsædets Ret er en Rettighed til at beholde under Gaarden hvad
dertil i nogen lang Tid har ligget, efterdi Loven forbyder at skille noget derifra,
endskiønt den et andet steds paabyder, at der ey maa deles til ringere end to Hu¬
der uden til Fields, hvor skylden er liden. At Rødnings=Ret er en Bevilgning
for den der paa Kongens eller en andens Eiendom har røddet, at beholde sam¬
me røddede Gaard eller Plads for sig, sin Enke og Børn imod en vis Afgift.
Det er den første man her har at handle om, og derfor her noget vidtløfti¬
gere skal udføre. Den anden har vor Allernaadigste Konge ved hans Bort¬
reyse fra Norge formedelst en vitløftig Placat ey saa meget ved udtrykkelig Be¬
faling vildet betage sine Norske Undersaatter, som fraraade efter sin sædvan¬
lige Mildhed; en og anden har ogsaa siden viist i Skrifter at de store Gaar¬
der der ey vel af een Opsiddere kunde drives, til større Landets Fordeel blive
deelede i flere Gaarder særdeeles til Sødskende. Den tredie Ret giør nogle
alt for vidtløftig, andre alt for knap, tvertimod Lovens=Ord, og derved for¬
volder Tretter.
geg er fkre Liydig not i de gamle Norke Hstarser og Love, sil at
give en fuldkommen Underretning om Odels=Rettens Opkomst og Forandrin¬
ger: Dette veed jeg dog, at den er gammel og at de gamle Nordmænd har væ¬
