171
ret meget paastaaende derpaa, saa det har været een af deres fornemste Be¬
tingninger ved at hylde Konger; Men her bliver Spørsmaal, hvad dette Ord
den Tid betydede: Jeg merner visse adelige Frieheder ved deres Gods eller Gaar¬
der, iblant andre større Friehed for Odels=Skat, som mueligen da var større
end nu. Thi jeg kand ey forestille mig, at det skulle komme Kongerne saa
meget den Tiid an paa at afskaffe en Løsnings Ret, ey heller Besidderne at
være saa nidkiære derover, helst da deres Søereyser, skaffede dem meere at
bestille og fortiene end deres Korn=Avling og Fædrift. Jeg formoder endog¬
saa, at den finkes allevegne i de gamle Norske Love; Men jeg veed til visse at
mange nu værende Gaard-Eyere ere meget for Odels=Retten, jeg veed og af
den anden side, at mange ja flere Folk ere derimod, og at den største Hob li¬
det bekymrer sig om, enten den er til eller ikke, enhver seer alleeneste paa sin
egen og ey den almindelige Fordeel.
Det nagre vel skeanses, som man seulig sorgrive sig nød Kongens
Lov, for hvilken enhver bør have den Allerunderdanigste Ærbødighed, om
man undersøger, hvad enten Odels=Retten som deri er paabuden, er Landet
tienlig eller ikke, helst denne Tid da vor Allernaadigste Konge søger med den
største Faderlige Omhyggelighed, at giøre vel imod sine Undersaattere, som i
andre Ting, saa og ved Lovens Forbedring, og til den ende ey alleneste har
nogle gange krævet alle hans Embedsmænds, hvers i sær Betænkninger derom,
men endog ladet holde Forsamlinger derover.
J saadant Haab fordrister jeg mig at give min Meening tilkiende.
Om Odels=Retten er saa stor en Herlighed for Landet, som visse Godsers og
Gaarders Eyere vil foregive, og andre visse Folk vil stadfæste, eller om den er
skadelig? Jeg har for min og mines egen Deel, hverken Skade eller Fordeel
af Odels=Retten; men jeg maae for det almindelige paastaae, at den er Landet
skadelig, saasom min Forfarenhed driver mig dertil.
