276
sue Penger af Bonden, særdeles om denne har forbedret Gaarden eller har
Lyst til den, Sønnen lader Broderen lyse, og saaledes langt hen i Sideli¬
nierne, saa der er intet Ophør derved. Den paabudne Lovbydelse til Tinge
og paa Kirkestevne hielper ikke. Endeligen ophittes her saa mange Paafund
og Renker saa denne Ret bliver til en Snare tvert imod Lovgiverens Hensigt,
og den klogeste neppe kand hitte reede deri.
7) Foraarsager den Fiendskab, Had og Fortrædeligheder i Fami¬
lierne, saa den eene efterstræber den anden, som derimod intet er fornøyelige¬
re og nyttigere i et Land, end indbyrdes Eenighed, Føyelighed og Hielpsom¬
hed, seer enhver at Odels=Retten hertil ikke er nyttig.
8.) Jeg havde tænkt at saadan Odels=Ret ikke var brugelig uden i
Norge, men jeg har siden fundet i et Oeconomisk Skrift, at den skal gielde i
en eller anden Egn i Tydskland, jeg har derhos fornummet at den ansees som
skadelig for Landet.
Alle disse af Forfarenhed anførte Ting skulle man formode maatte
overbevise alle, at Odels=Retten er et Land langt meere skadelig end tienlig;
der findes dog ikke desmindre de, der enten af Mangel paa Forfarenhed eller
af Egennyttighed, eller og af andres Overtalelse tænker eller i det mindste fo¬
regiver, at den er Landet høystgavnlig og derfor ey burde ophæves. Deres
Beviser ere mig mueligen ikke alle bekiendte, jeg vil dog anføre og undersøge
dem som jeg har fornummet, og da foregiver de.
I. At det er en Herlighed og en Anseelse for Landet. Jeg tilstaaer
at jeg ey begriber denne Herlighed og Anseelse, der ey gjør de Vedkommende
bedre eller meere formuende. Jeg anseer den derfor som en blot Jndbildning,
