178.
holder derimod for at det var Landet tienligt om Jndbyggerne bleve meere be¬
blandede, thi saa kunde den ene læres og opmuntres af den anden i Ager¬
dyrkningen og Landshuusholdningen, særdeles kunde det være dem ude ved
Kiøbstæderne og Søekanten nyttigt, at de fik Oplændinger iblandt sig, som
de der ere flittigere, forsynligere og ædrueligere, thi saa kunde baade de og de¬
res Gaarder komme i bedre Stand; det kunde ey heller der feyle paa Leylig¬
hed, thi som de Folk ey meget agter en Gaard, end ikke engang med Odels¬
Ret, saa begiver de sig til Skibs, til Haandverker, Tienneste, eller Nedsæt¬
telse i Kiøbstæderne; Men Oplændingene vilde ey letteligen lade sig overtale
dertil, fordi de ey allerede seer hine og deres Gaarder i den Stand som er
hos dem. Jeg erindrer at en Bonde kom til mig og beklagede, at han havde
bortbyttet sin bedre Gaard mod en ringere, jeg spurde hvi han gjorde det, han
svarede, fordi han var fød der, jeg maatte forcholde ham den daarlige Jnd¬
bildning og Lyst, da dog den samme Gaard laae saa nær, saa han dagligen,
saa tit han vilde, kunde see dertil og gaae didhen, hvortil han intet kundet sva¬
re, da han var udgangen maatte den Fremmede som var hos mig lee og sag¬
de, at det maatte være en Nar som saaledes handlede. Saa daarlige ere i
sær Oplændingene, men denne Indbildning maatte og kunde udrøddes, mue¬
ligen til deels ved Odels=Rettens Ophævelse. Den anden Aarsage hvorfore
Odelsgaarder selges fra Børn, med Forsæt at disse siden skal indløse det, er
en større Fordeel af den Gaard som de ey selv kand beboe og bruge, dog vil
forbeholde for en Søn eller Datter, indtil de bliver voxne, Loven foreskri¬
der ikkun en ringe Ting i Bygsel og Landskyld imod Gaardens Værdie.
Odelsskat maae svares af den som ey har kjøbt og eyer sin Gaard, af Avls¬
gaard ydes dobbel Skat og Consumption; de selger den derfore i Tanke
at deres Børn skal løse den, for at nyde imidlertid Rente som er større end
Landskyld, og være befriede for de besynderlige Skatter. Men for at fore¬
