179
komme alt dette, og at lade dem nyde det samme som ved Selgningen kunde
indbringes, maatte det være Eyeren ey tilladt, at tage saa stor Afgift som
kiøbe Summens Rente kunde beløbe, hvilket de ny Opsiddere saa meget hel¬
ler kunde giøre, som Gaarden da selges saa meget ringere, paa det Børnene
des heller kand løse den. Har Opsidderen selv Pengene, kand han tage Rente
af dem, skal han laane dem af andre, maa han svare disse ligesaa meget deraf
som Gaardens Eyere, de ommeldte Skatter kunde og i saadant Tilfælde for
Børnenes skyld saa meget heller eftergives, som Deres Mayestet dog lidet eller
intet faaer deraf, derved kunde Gaard=Brugeren vide hvad han havde at rette
sig efter, og begge baade Gaardbrugeren og Eieren forskaanes for adskillige
Udgifter og Trætter. Men den fornemste Hensigt af Nidkiærhed for Odels¬
Retten, hvilken dog ingen vil lade sig merke med, er vel at en Odelsgaard
af to tusind Rixdalers Værdie ansættes af de i live deelende Forældre eller af
Skifteforvalteren, for fem hundrede Rix daler paa det den Odelsbaarne saa
meget heller kand løse den og staae sig vel derved, paa denne Maade fornær¬
mes de andre Børn, og undertiden Creditorerne, hvilket, om det er saa
ret og tienligt, jeg henstiller til andres Skiønsomhed. Jeg har her fremsat
Jndvendingerne langt stærkere end jeg nogen Tiid har hørt dem, saa det ey
skal siges at jeg har skyet Lyset, eller vildet bedrage, jeg har mueligen ogsaa
aabenbaret nogle hemmelige Renker, meener derhos at have besvaret alt det
som har noget Skin.
3) At Odels-Netten giver Indbygerne Kiærlighed til Landet og
Mod til at stride derfor. Dette er ikkun en Jndbildning og Udflugt som ingen¬
lunde kommer overeens med Forfarenhed; Naar Soldater skal indskrives,
bruger Gaardmændenes Sønner alle de Midler de kand for at undgaae det,
gaaer og gemeenligen igiennem der med, naar Soldater bliver udcomman¬
