181
Retten, men jeg har tillige tilkiendegivet, at ligesaa mange og vel fleere andre
ere derimod, og at den største Hob slet ikke tager sig den an. Men om end
en Deel ere for den, tager man ikke fra Børn de Ting hvormed de kand ska¬
de sig, omendskiønt de skriger derfor. Jeg skulle endogsaa formode at nogle
Odels=Eyere skulle ved Løsnings=Rettens Ophævelse blive flittigere og forsyn¬
ligere, saasom de faae intet gndet Raad for at beholde Gaardene for de¬
res Børn.
Skulle Odels=Retten blive afskaffed, holder jeg det dog for billigt
at alle de som har solt deres Odelsgaarder, for Forordningens Forkyndelse paa
et hvert Sted, maatte nyde den Friehed og Bevligning at løse, eftersom de i
den Tanke imede as Retten var ved Magt, havde solt. De seneste, vilde altsaa nyde
tive a tredive Aars Ret og Friehed efter Omstændighedernes Beskaffenhed.
Men de som efter Forordningens Kundgiørelse solte, skulle ingen Løsnings¬
Ret nyde, eftersom de haver andre Udveye inden de har ødelagt og forder¬
vet alt.
Men skulle visse Folk, for sine Aarsagers skyld, fremdeeles beholde
Overhaand, saa denne Løsnings=Ret ey bliver ophæved, holder jeg for at visse
Jndskrænkninger dog maatte giøres: 1) At Odels=Retten ey strakte sig uden
til Børnene, eller til Børne=Børnene, om Børuene vare døde. 2) At den af
Forældre maatte forud blive Børiiene, efter deres Arve=Rettigheds Orden,
og af den besiddende Broder eller Søster, Sødskende tilbudet for en paa
begge sider billig Vurdering, om der ey var større Gield. 13) At der maatte
lades dem to a tre Aars Løsnings=Ret, om de ere Myndige eller under Cura¬
tel, eller om de vare alt for smaa, da to a tre Aar, fra deres attende eller fem
og tivende Aar. 4) At alle Odels=Trætter der angik en blot Løsnings=Ret uden
Besigtelse, uden Udviisning, uden Skifte og Deeling afgiøres paa Tinget,
med de mindste Omkostninger som vare muelige, og ingenlunde henvises til
Aaestedet. 5) At Laugrets=Mændene i saadanne Sager som disse, hvilke de
let begriber, maatte have ogsaa deres Stemmer, hvilke de skulle være ansvar¬
lige for, ligesaa vel som Underdommeren for sin. Jeg er vis paa at derved
