21
skulle omgaaes, og saaledes at ligge færdig til han kom igien, det neste Aar,
han indfandt sig og, betalte raisonabelt hvad han havde betinget, og førte
det med sig.
Da bemeldte Skipper derefter kom her til Landet igien, og de som
han tilforn havde handlet med, tilbød ham meere, forklarede han sig, at
det var under høyeste Straf forbuden, at indføre saadan Materie i Stor¬
Britannien, saasom det var et Privilegium for Skotland, ene at forsyne
Glas=Fabriqverne overalt i Engeland dermed.
Og er det siden bleven en bekiendt Sandhed, at saadan Slags Søe¬
Vext eller Tang, voxer ingen anden steds i nogen Abondance end paa den
Nordre Kant af Skotland og Norden=Fields i Norge.
Nogen Tid efter at dette Tangs Bonite blev bekiendt, og omtrent
for sexten Aar siden, samlede en Præst som da var Cappellan paa Ved¬
øen i Romsdalen, men nu har Ørelands Kald, nemlig Hr. Lars Barhov,
en Curieus Mand, som har lagt sig efter adskillige nyttige Videnskaber, no¬
get af den Materie, som han indlagde i en halv Tønde, og overtalte en en¬
foldig ung Skots Skipper, der ikke forstod at kiøbe det, ey heller vedste at
det var Contraband, at tage samme med sig til Forhandling; For hvilken
halve Tønde Hr. Barhom siden blev betalt fire og en halv Rixdaler, men
med den Forklaring, at han udstod stor Fare for at tabe Skib og Gods,
og var ikke kommet vel derfra, hvis han ikke havde haft Venner hiemme som
oplyste ham derøm, tog sig ham an, og skiulte det, saa det blev for Landets
egen Product afhændet.
Men da her overalt ved Søe=Kanterne i Trundhiems Stift, som
fornemmelig bestaar af Klipper, er en megen stor Mængde af dette Slags Tang
som ikke til noget bliver employeret, uden paa nogle faae Stæder, hvor de
store Gaarde har strækning til Søen, hvilke, om Vinteren samler det Tang
som i haart Veyr rives løs og drives til deres Søe=Bredde, og kiører det
paa de Agre som de haver næst Søen, hvilke derved fraues og bærer reent og
got Korn.
