221
De tvende sidste Tvivsmaal, som tages af nogle Menniskers be¬
standige Skaansel for Smaa=Kopper, item af en Muelighed at faae dem
anden gang naturlig viis, naar man først forgieves havde antaget dem ved
Kunst, understaaer jeg mig ikke at besvare efter egen Jndsigt, thi de hen¬
høre allene til forum Medicum. Skal nu den gamle Regel giælde:
Unicuiqve in sua arte credendum est, saa lader jeg det aldeles og alleene
komme an paa, hvad vore og andre Nationers Læger dømme derom, nem¬
lig nu omstunder synes Forfarenhed at have bragt Seyeren paa deres Side,
som negter det sidste, eller Smaa=Koppernes Repetition. De paastaae, at
man ikke kand fremvise et eneste Exempel derpaa, naar her spørges om de
rette og sande Smaa=Kopper, som efter Naturens bestandige Orden og For¬
skrift, aldrig skulle kunde befalde nogen tiere end den eneste gang, hvilket al¬
lene kommer an paa Medicorum Credit. Men hvad den første physiske
Jndvending angaaer, nemlig at nogle, skiønt saare faae Legemer, ved en sær¬
deles naturlig Disposition, ere gandske frietagne fra Regelen, og aldrig skul¬
se faae dem, da svare vore Medici dertil to Ting: først at det Tal af disse
priviligerte, er ikke allene lidet, mens end ogsaa langt mindre end man tæn¬
ker, efterdi nogle, den Stund de ligge ved Moderens Bryst, faae dem i saa¬
re lidet Antal og derover saa godt som gandske uformerket, efterdi to eller tre
Kopper ofte ansees af Moderen eller Ammen for at være anden Udslæt. Der¬
nest svare de faa: lad være at den som Oculationen skeer paa, er af de san¬
delige priviligertes lidet Tal, hvad da? de tabe jo intet, men vinde dog no¬
get ret considerabelt.
De tabe intet og løbe ikke allermindste Fare ved Oculationen; Thi
da de ellers aldrig skulle faae dem af Naturen, saa faae de dem ikke heller nu
ved Kunst, anseet at Kunstens eller Oculeringens Virkning er allene at
fremkalde Naturen hvor den til Smaa=Kopper er disponeret, men ikke at
forskaffe dem en Materjam ex qva, hvor ingen forefindes. Er Kanonen
