225
evige Døds og Fordømmelses Anledning. Hvilket vel maatte kaldes: Me¬
dicina pejor ipso morbo.
Spørsmaal er det da, om de af Guds Ord anførte Sprog og Ta¬
lemaader sandelig kunde siges at være applicables paa denne Sag. Jeg
mener det ikke. Salomons Ord om at give sig i Fare bestraffe vist nok man¬
ge Menniskers Forvovenhed i at udvælge en farligere Vey, i steden for den
sikrere, og det kand her allermindst siges, men snarere det som er tvert imod,
saa fremt de for anførte Medicinske Observationer bør troes, da ikke Ocu¬
lationen, men den daglige Vey bliver den farlige. Om al Fares Udvæl¬
gelse taler Salomon ikke heller absolute. Søe=Folk, Soldater og mange
andre kaldes til en Vey, som har stor Fare. Dog er deres Vey saadan en,
som de kunde befale Gud, om de frygte ham og haabe paa hans Biestand,
hvilket Linie=Dantzere eller andre deslige daarlige Vove=Halse ikke kunde; thi
deres Vey er en unyttig og til intet bedre hensigtende Fares Udvælgelse, i
Sikkerhedens Sted. Paa saadanne Veye kand det og siges at man frister
Gud, Ex. gr. hvis nogen ville springe ned fra et høyt Sted, da der dog var
en Trappe eller ordentlig Vey til at stige ned paa. Trappen selv kunde maa¬
skee ogsaa have nogen liden Fares Anledning eller Muelighed, ved et løst Trin
eller deslige. Men det kommer i ingen Betragtning mod den anden Maade,
nemlig at springe eller styrte sig ned, saasom Fristeren i Ørken ville have over¬
talt vor Frelsere til, at han skulle have fristet Gud. Men da han fik til Gien¬
svar, just i disse Omstændigheder, der staaer skrevet: Du skalt ikke friste
HErren din Gud, saa viser os Sammenhengen, at det er at friste Gud,
naar nogen lader sig falde ned, hvor han langt sikrere kunde stige ned. Føl¬
gelig kand heraf snarere tages et Argument for, end mod Oculationen, hvis
Virkning er, efter bestandig Forfarenhed, at borttage Farlighedens allerstør¬
ste Deel, og give langt vissere Haab om Livs og Helbreds Conservation, end
naar man overlader Naturen til sig selv, uden Hielp af Præparation og Rensel¬
se, hvis Mangel just er det som giør Smaa=Kopperne til en dødelig Sygdom. At
III. Deel.
