230
og kloge men aabenbaret for de eenfoldige. Nogle mene at fra forrige Seculi
Begyndelse af, skulle denne Cur have været i Brug blandt de Circasser og
Georgianer, hvilke for Slave=Handelens Skyld, holde meget over deres
Ansigters Skiønhed, og disse bragte den omsider til Constantinopel. An¬
dre sige, maaskee med bedre Grund, at den som først practicerede denne
Cur i bemeldte Keyserlige Residentz=Stad, var en grækisk Qvinde fra Thessa¬
lien, som mod Enden af forrige og i Begyndelsen af dette Seculo, øvede
den der hemmelig og med en deel tilføyede overtroende Ceremonier, efter sin
Grækiske Kirkes Skik, ligesom hun ogsaa gav sig ud for at have lært den
Kunst ved en umiddelbar Aabenbarelse. Hun var lykkelig, endskiønt uden
Tvivl ikke noksom kyndig om alle de Præcautioner som Forfarenhed siden
har opdaget. Allene i Aaret 1713, oculerede hun sex tusinde Personer.
Blandt dem befandt sig den ypperlige Læge, ANrodits IE Duc, som jeg
Ao. 1720. har kiendt og med Fornøyelse converseret i Leyden, hvor han
siden i en Academisk Dissertation forsvarede taknemmeligst og efter egen
Experience denne Curs Brug, visende at han ikke var en Fatalist, skiøndt
fød i Tyrkiet og ved en Hændelse kommen til Holland. Ved samme Tid blev
Oculationen fra Constantinopel indført i Engelland, formedelst Monsr.
Maitland, Reyse=Chirurgus hos den Engelske Ambassadeur Wortley,
hvis Daatter var den første som der giordes Prøve paa, ligesom allerede i
Constantinopel var skeet paa hendes Broder. Siden trængede Sagen sig
igiennem mange baade physiske og medicinske onde og gode Rygter, til den
Credit, at det Kongelige Huus selv lod den practicere paa sine dyrebare Po¬
der, og fra den Tid af, har Oculationen der til Lands triumpheret over alle
Modsigelser. Blandt os og andre torde den med Tiden komme ligesaa vidt, jeg
siger med Tiden; thi denne sidste er en Doctor, som allene kand curere visse,
ellers incurable Sygdomme af det Slags, som jeg nævnede i Begyndelsen.
HErren lære os, i dette og alt andet, at prøve hvilken der er hans gode,
velbehagelige og fuldkomne Villie, thi uden Overbeviisning om den, ynsker
jeg ikke at nogen giver disse Linier mindste biefald.
