238
Hvilket er over 7 Rixdaler2 Mark af hver Koe, da jeg dog for¬
hen ikkun har beregnet, en Koe aarlig at indbringe 7 Rix¬
daler og 34 Kiør i 8 Aar
1904 Rdir.
NB. Og da nu ingen i disse Aaringer bort forpagter saa ringe, som be¬
regnet, nemlig nie og en halv Rixdaler a Baasen, og heller ingen
ventelig vil forpagte for saa liden en Vinding, som beregnet, nem¬
lig hundrede og tive Aarlig af hundrede og to Stykker Kiør, helst da
Smør=Træernes Bekostning, som forhen uberegnet, af samme Vin¬
ding haves skal; da sees tydelig, at Hollænderiets Interesse gierne
kunde settes høyere. Men jeg har med Flid sat Hollænderiets In¬
teresse saa gandske moderat, paa det at dets Fordeel, frem for
Stutteriets, skulle være desto meere upaatvivlelig. Derimod har jeg,
og det af samme Aarsag, sat Stutteriets Interesse vel høyt. Til¬
legget har jeg beregnet halvdeelen Hingster, a halvfemsindstive Rix¬
daler, da dog de fleeste, formedelst Forbuddet paa Hingsters Udfør¬
sel, ventelig maa selges som Vallakker, og altsaa for meget ringere
Priis. Og vil nogen giøre Regning paa større Stutteri, vil han
og finde en proportioneret større Forskiel imellem Stutterier og
Hollændernes Holdelse. En Regning af dette Slags kand vel aldrig
giøres saaledes, at den jo i et eller andet lidet kand forandres, dog
paastaar jeg, at Gevinsten af Hollænderi mod Stutteri billigere kand
settes høyere, end anført, end som lavere, og vil Hollænderiets For¬
deel efter nogenlunde ret Beregning alletider blive anseelig.
Denne Regning, og hvad som nu derom sagt er, har Sted for de
fleeste Herregaarde i Siælland, Fyen og Øerne, saa fremt deres Jorder til¬
lige til Kornavling formedelst givne Hvile, paa det fordeelagtigste ere indd eelte,
og findes der vel ikke en mod tive, hvor Stutteri med lige Fordeel, som Hol¬
lænderi, kand holdes efter ret Inddeeling og Beregning.
