240
det er man alletider vis paa, at kunde afsette Hollænderi=Vahre, Smør,
Ost, Svin og Kalve, og det efter Landets almindelige aarlige fastsatte Pri¬
ser, samt og at Pengene derfor til Omslags=Terminen rigtig indløber.
Stutteri=Hestes Afsettelse, naar den skal være fordeelagtig eller convenab¬
le, er derimod meget uvis, og dependerer af Tidernes indfaldende Con¬
juncturer, meere end Hollænderi=Vahrenes. Og kand Landmanden for
alting ingen sikker Regning giøre paa Stutteriets Jndkomster til hans fore¬
staaende 11 Junii eller anden Ugift, og bliver hans Tilleg ham paa nogen
Tiid staaende usolt (som ikke er usædvanligt) da er hans Tab derved anseeligt,
bliver de tre Heste, som efter forrige Beregning skulde selges i femte Aar, al¬
lene staaende Vinteren over, til de fylder fem Aar, da taber han allene i
Havre, to Skiepper ugentlig til hver, 22 Rixdaler 3 Mark, uden at regne
det øvrige Heste=Foder, og den Udgift til fleere Staldfolk, i saa fald kand
tvende Heste snart opæde den tredie. Hertil kommer endnu at Prisen paa en
Hest er meget uvis, blandt syv Taxadeurer bliver sielden tvende eenige; thi
faae ere Kiendere af Stutteri=Bahre, hundrede og fleere Mangels=Poster er
derved at udsette, og derfor er Accord om Heste saa vanskelig at treffe. Af
Hollænderi=Vahre er derimod enhver Kiendere, og gandske faae Ting er der¬
ved at examinere.
Denne nu viste baade større og vissere Jndkomst af Hollænderi, end
Stutteri, er da den rette og naturlige, og eene noksom gyldige Aarsag, at
Stutterier i de Danske Provincer, for en Tiid ere formindskede. Og des
Aarsag ere de og meere formindskede i de frugtbarere Provincer, Siælland,
Fyen og Øerne, end som i Jylland, siden den Jydske Proprietair, ved at
beregne, enten Hollænderi, eller Stutteri, er ham fordeelagtigst, ikke just
faaer den samme Regning, eller saa stor Fordeel ved første, frem for sidst
