241
men adskillig efter Stedernes adskillige Beskaffenhed. Formedelst Stedernes
Fraliggenhed fra Kiøbsteden, og den deraf flydende vandskeligere Transpoxt
af Havre eller Rug, som ellers til Stutteri forbruges kand, samt af feede
Vahre, i fald Hollænderi anlagtes, saa og formedelst Græsningens Be¬
skaffenhed, da den kand være tienlig nok til Stutteri, men ikke just til Meye¬
ri, kand Fordeelen af Hollænderi frem for Stutteri mange Steder i Jylland
være meget mindre, og muelig paa sine Steder slet ingen, ja der er vel de
Steder, hvor Stutteriers Holdelse er fordeelagtigst.
Dernest maae vi II. undersøge: Hvad det er, som nu meere, end
tilforn, har foraarsaget Stutteriernes Nedleggelse, og endnu hindrer deres
Fremgang. Eller (samme med andre Ord sagt) hvorfore Hollænderi, frem
for Stutteri, nu er saa meget meere fordeelagtig, end som forhen. Og be¬
findes da de fornemste Aarsager dertil at være følgende:
Den første Hovet=Aarsag, som dertil settes kaud, er denne: Ar
Landmanden nu, frem for forrig Tid er bleven langt meere Oeco¬
nom, og det først i Almindelighed: J fordum Tiid var Adelen her allene
Eyere af alle Herregaarde, de vare occuperede med Rigets Affaires, va¬
re største Deel i større Charger og vigtige Forretninger; Mange havde me¬
get Jordegods, meere end de vel oversee kunde: En stor Deel var aldeles ik¬
ke, og ikkun faae stændig paa deres Godser? Af disse og andre Aarsager hav¬
de de hverken den Tid, Lyst eller Nødvendighed til at excolere Landvæsenet,
eller derover saa nøyagtige Beregninger at giøre, som de mange Landmænd
af nedrigere Stand, der fra Souverainiteten af, er kommen i Besiddelse af
Jordegods. Disse sidste, som ved Land=Væsenet for største Telen ere op¬
fødte, har funden mere Lyst deri, og gjort dette til deres Hovet=Studium,
og, som entledigede ikke allene fra Rigets Affaires, men endog for en stor
III. Deel.
