22
Deel fra andre Charger (thi Characterer hindrer heri intet) havt meere
Tiid dertil, og endelig, som mindre bemidlede, har de og ligget under større
Tvang og Tilskyndelse. Om derfore end Fordeelen af Hollænderi mod Stut¬
teri havde været den samme da, som nu (hvilket den dog ikke været har, som
siden skal vises) saa var den dog Fordum, i Mangel af saa nøyagtig Oeco¬
nomisk Beregning, vel ikke saa tydelig bleven indseet eller regarderet.
J Særdeleshed er og Landmanden bleven mere Oeconom i vor Tid
udi dette: At Proprietairen og Selv=Eyeren (thi for Fæstere og Fælleskab
havende er det ikke vel giørligt) endog med nogle Aars Tab i Førstningen
har inddeelt deres Jorder til fordeelagtigere Brug i Fremtiden, saaledes, at
de baade til Agerdyrkning har inddraget endeel Jorder, som forhen dertil blev
agtet utienlige, saa og forskaffet de Jorder, som dyrked er, længete Hvile;
Hvorved de har faaet, skiøndt mindre Græsbond, dog bedre Græsning paa de¬
res Gaarders Grunde, end som forhen. See, dette er en Hovet=Aarsag,
at adskillige Stutterier, hidindtil vedligeholdte, i vore Tider ere afskaffede.
Efter Jordernes gamle Jnddeeling var Græsningen tienlig nok til Stutteri,
men ikke just til Koegang. Nu derimod da de gamle med Mos begroede
Overdrifter derfra ved Ploven vorder rensede, og dertil giødede, og den for¬
hen dyrkede Jord faaer længere Hvile, befindes Græsningen gandske tienlig
til Koegang. Denne Jordernes nye Jnddeeling, som i mindste i Fyen, snart
overalt skeet er, har og i sær medbragt denne Forandring: At mange Stutte¬
rier til Hollænderier ere forvandlede (den Tid jeg derfor proponerte Stut¬
teriers Afskaffelse for de forhen benævnte tvende Gaarders Eyere, foreslog jeg
tillige Markernes bedre Jnddeeling, siden sidste til første var nødvendig, og
begge Deele Eierne heel fordeelagtig, som følgende Tiders Erfarenhed og har
udviist) Dog hermed ikke sagt: At alle Gaarders Grunde, særdeles i skar¬
pe Egne, ved anden Jnddeeling kand blive til god Koegang, og større For¬
