24
deel derved haves af Kiør, end af Stutteries Holdelse. Til denne Græs¬
ningens Forbedring ved Jordernes bedre Inddeeling og Drift, kommer og
dette: At Proprietairerne nu sparer deres Græsning i Foraaret langt mee¬
re, end som forhen. J den sted Herregaardene i forrige Tid slog paa
Græs den 1 May, endog uden Foder=Trang, saa spares Græsnin¬
gen nu, naar Nøden ikke tvinger (hvilket præcaveres, saavidt mueligt)
til den 20 May. Og derved, at Græsningen spares, til den er kom¬
men i fuld Vext, finder Landmanden gandske betydelig Fordeel, da
han derved Sommeren igiennem, baade kand græsse flere Høveder, og græs¬
se dem langt bedre, end ellers; Ved saadan Behandling befindes nu mang¬
foldige Jorder heel tienlige til Koegang, som forhen efter den tilige Paaset¬
ning, dertil eragtedes, og virkelig vare, utienlige.
Den anden Aarsag, som giør Holenderi mod Stuten fordeel¬
agtigere nu, end som forhen, eller, som nu giver Stutterierne større Hin¬
dring, er den blandt os paa nogen Tid mærkelig tiltagne Yppighed, og det
formedelst disse dens tvende Virkninger. Først at Havren er steget endeel
høyere i Pris, end forhen. Med det langt større Antal, som nu holdes af
Careter, Chaiser, Phaetons og Ride=Heste, frem for forrig Tid, maae
Hestenes Antal, og med dem Havrens Priis, nødvendig stige, helst da Yo¬
pigheden gemeenlig forer og feder bedre, end Nødvendigheden. Ved det nu
Havren er steget nesten dobbelt saa høyt, som før, saa giør Landmanden
sig Betænkning at anvende saa meget deraf paa Stutteri, og giør Regniig,
om han ikke giør bedre, at selge sin Havre nu, og holde Kiør i steden for He¬
ste, og faaer da en Beregning ud, som den forhen anførte. Jndvendes
mig her (som venteligt) hvorfore Hestenes Priis ikke stiger tillige, og i Pro¬
portion af Havren. Da maae agtes: At Stutteri=Tilleg, saa fremt det
ellers skal afsettes, saa vel Staten som Eierne til Fordeel, da maae det for en
