244
stor Deel afsettes paa fremmede Steder, og der reguleres Prisen ikke
just efter Havrens Priis hos os. Og lad være, at de allene afsattes, og
kunde afsettes her, saa fulgte dog ikke; At den forhøyede Priis paa Havren
opsatte Hestenes Priis. Stutteri=Hestes Priis vilde da meest reguleres
efter de ringere Hestes Priis, og som disse sidste ikkun faae liden Havre i Op¬
vext, saa stiger deres Priis ikke med Havrens. Tilmed giør Almuen, som
opføder disse sidste, ikke sin Beregning ret nøye. En Bonde eller Ladefoget
selger mangen gang en Hest i femte og siette Aar, førend den selv har for¬
tient noget af sit Foder, og faaer neppe Havren betalt, som den ædt haver,
og meener dog at have gjort got Market. Saaledes selger og Bonden tit et
Svin, og faaer ikke det Korn betalt, det har kostet ham, sidste Vinter at
overføde. Og, naar nu een og anden selger saa let, saa maa den tredie,
i hvor nøye han end giør sin Regning, og indseer sit Tab, selge for det
samme. Overalt da reguleres Prisen paa slige Creature, som bliver Eye¬
ren jo længere de holdes, jo mere kostbare, ikke efter det, de har kostet
Selgeren, men snarere efter det de vil koste Kiøberen. See derom videre i
min fierde Undersøgning i det Oeconomiske Magazin indvendes videre: Hvor¬
fore Hestenes Pris ikke stiger med det forhøyede Antal, som Yppigheden kigs¬
ber og opslider nu, frem for tilforn, helst da Stutteriernes Antal tillige afta¬
ger. At større Brug af Heste og mindre Tilleg jo nødvendig maae forhøye
Prisen. Da svares, At det større Antal vor egen Yppighed nu bruger,
kand ikke nær komme op imod det større Antal, som forhen, frem for nu, ud¬
gik til fremmede Steder. Og som Yppigheden har bragt Havren, saa har
den og bragt Høet i større Pris. Da nu saa mange hundrede ja tusinde
Læs meere deraf indføres i Kiøbstæderne, end som i Fordum Tid, er Høet,
som i sær til Stutterier behøves og medgaaer, ikke nær saa overflødig paa
Landet nu, som tilforn. Denne Høets Formindskelse for Landmandens
