253
Forpagterne vilde da nok erkyndige sig om Stutteriets Rigtighed. Tillige
kunde anordnes: At enhver Proprietait, som for Stutteries Holdelse vilde
fritages for ermældte Skatter, havde derom aarlig sin edelige Attest ved
Amtmanden til Rentekammeret at indsende, og i fald Falskhed befandtes, at
betale=Skatterne tredobbelt til Consumptions=Forpagteren, og desuden med
anden vilkorlig Straf ansees.
Dernest kunde beviliges: At slige Stutteriers beviislige Tilleg, af
hvilke hidindtil ikkun er svaret halv Told ved Udførselen, herefter maatte pas¬
sere gandske uden Tolds Erleggelse.
Og kunde Kongens Cassa, for hvad den tabte ved disse projectere¬
de Frieheder, indemniseres paa saadan Maade: At Forordningen af
16 Junii 1686, som paabyder Stutterier, blev hævet, og derimod enhver
complet Herregaard paalagt, for den befrielse fra Stutteries Holdelse, her¬
efter at erlegge aarlig til Kongens Cassa eller Consumptions=Forpagtningen
to a sex Rixdaler, alt efter deres Hartkorns Størrelse. Hvorfra ingen Fri¬
tagelse, maatte være, med mindre de holdte Stutteri af ommældte Størrelse.
Jntet synes billigere, end at Herregaardene, som det egentlig tilkommer, og
hidindtil har paaligget at holde Stutterier, naar de fritages fra saadan Byr¬
de, concurrerer til at soulagere dem, som til Statens Forsvar og Sik¬
kerhed sig samme Byrde paatager. Min først anførte Beregning viser og,
at saa ringe en Afgift ikke regnes kand imod saa important en Frietagelse fra
Stutteries Holdelse. Og siden Præsterne i ommeldte Forordning ere erindre¬
de, saa vil jeg ikke just være den, der projecterer, at de her skulde for¬
glemmes, dog at alle Herregaarde, endog de som ere under tre hundrede Tøn¬
der Hartkorn (dem jeg ikke finder i Forordningen) fik deres tilbørlige For¬
trin. Sæde=Gaarde, Fogder og Skrivere, hvilke benævnte Forordning og
en anden af 27 Decembr. 1681. ommelder, vil jeg, skiøndt uforglemte, dog
forbigaae.
