260
saa synes mig ingen andre Aarsager at være end følgende: For det første,
forbruges en stor deel Melk til Thee= og Caffe=Drik, hvilket ikke var bruge¬
ligt i de ældre Tider, følgelig blev da saadan Melk sparet til Ost og Smør;
dog er denne Forødelse ikke af nogen betydelig Værdie at regne imod de man¬
ge Penge, som nu aarlig gaar ud af Landet for Thee, Caffe og raat Suk¬
ker. For det andet, fortæres og forbruges nu mere Smør og Kiød, tillige
med andre Føde=Bahre, end i de ældre og sparsommelige Tider, ved Over¬
daadighed med mange Retter til Maaltiderne, og ved at æde for megen Kiød¬
Mad, da de derimod i ældre Tider har meere og oftere mættet sig paa Grød,
Vælling, Erter og Kaal.
For det tredie er det troligt, at Landet er bleven meere folkerigt, om
ikke paa nærende, saa dog paa tærende Jndbyggere, hvorved ligeledes for¬
tæres mere end tilforne. For det fierde, den for nogle Aar siden her i Lan¬
det herskende Qvæg=Syge, thi omendskiønt samme, Gud være lovet, længe
siden har ophørt, og her er aldeeles ingen Mangel paa Horn=Qvæg; saa er
det dog derved kommen i Gang og Skik, baade at paastaae og give mere
fornemmelig for Smør og Kiød, end før Qvæg=Sygen, ligeledes gaar det
med Priserne paa fleere Nødtørftigheds Ting, de stige og blive derved, end¬
skiønt det ikke altid er Mangel paa Vahrene, der foraarsager den høyere
Priis. For det femte, ligesom der paa nogle Aar har været de, som ere
blevne anseelig berigede ved Negotie med Jorde=Gods, hvorved samme er
bragt til en ulige høyere Værdie end i de ældre Tider, saa er det bleven en
Følge, at Jnteressen af Jorde=Gods maatte spændes høyere, Forpagtninge
Afgifter stige, Jorde=Godsenes Producter paa alle muelige Maader udbrin¬
ges til høyeste Priser.
